Gå til indhold
Forside > Aktiviteter > Handicap > Videnskursus om sociale relationer og forebyggelse af ensomhed

Videnskursus om sociale relationer og forebyggelse af ensomhed

Hvordan kan vi hjælpe borgerne til at vælge fællesskabet til? Få grundlæggende viden om ensomhed og social isolation samt redskaber til at støtte borgere i udsatte positioner.
Kursets målgruppe er ledere og medarbejdere, som arbejder i socialpsykiatrien. Det gælder både medarbejdere i forvaltningen og i de sociale tilbud. Derudover kan kurset være relevant for ledere og medarbejdere blandt de centrale samarbejdspartnere som eksempelvis behandlingspsykiatrien, jobcenteret eller det kommunale sundhedspersonale.
20 sep
Tid
08:30 - 16:00
Sted
Komponent/COK Herlev, Lyskær 3 ef, 1. sal, 2730 Herlev
Kontaktperson
Lene Holst Holmgård

På dette kursus får du overblik over ensomhed og social isolation. Du får også en introduktion til konkrete metoder, der kan mindske oplevelsen af ensomhed hos borgerne, herunder Peer to Peer, Åben Dialog og Netværkskortet.

Kurset bygger på forskningsbaseret viden om ensomhed og social isolation og giver overblik over de risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer, som er særligt forbundet med ensomhed. Kurset giver desuden mulighed for delt refleksion mellem deltagerne, så du kan koble din egen praksis og erfaring på.

Praktiske oplysninger

Der er en egen betaling på 375 kr. ekskl. moms, som dækker undervisning, materiale og forplejning.

Der er tilmeldingsfrist d. 20. august 2021. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.

Læs mere om videnskursets indhold og programmet for dagen på COK.dk

Tilmeld dig videnskurset her

Sidst opdateret 25/06 2021