Forside > Aktiviteter > Handicap > Bolignetværksmøde 2019

Bolignetværksmøde 2019

Socialstyrelsens online-netværk på boligområdet inviterer til det årlige netværksmøde i Odense. På programmet er bl.a. det nye bygningsreglement (BR18), virtual reality i byggeprocessen, kollegial sparring og erfaringsudveksling.
Hjælpemidler og velfærdsteknologi Terapeuter og sagsbehandlere, der arbejder med servicelovens §116, dvs. boligindretning, boligændringer og andre forhold omkring boligen i forhold til personer med nedsat funktionsevne.
28 okt
Tid
09:00 - 15:00
Sted
Socialstyrelsen (mødelokale 1, SV52),  Edisonsvej 1,  5000 Odense C.
Kontaktperson
Sarah Kjær

Årets bolignetværksmøde byder på to spændende oplæg om formiddagen og mulighed for masser af netværk om eftermiddagen.

Lone Sigbrand fra Statens Byggeforskningsinstitut vil gennemgå de væsentligste opmærksomhedspunkter vedrørende boligbyggeri i det nye bygningsreglement (BR18). Efterfølgende vil Mads Lund-Petersen fra Området for Kommunikation og Specialpædagogik i Aalborg introducere deltagerne til, hvordan man kan bruge virtual reality i byggeprocessen.

Efter frokost kan deltagerne, på små workshops, vende problemstillinger fra deres hverdag med andre terapeuter og sagsbehandlere fra bolignetværket på tværs af landet. 

Hvis du har ønsker eller idéer til temaer til eftermiddagens netværk i grupper, kan du sende dem til Sarah Kjær, , senest 1. oktober 2019.

Der er et begrænset antal pladser på netværksdagen. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet. Dagen koster kr. 975,-

Bemærk, at dagen også holdes 31. oktober 2019. Programmet er ens de to dage.  

Sidst opdateret 18/09 2019