Forside > Aktiviteter > Handicap > Bilnetværksmøde 2019

Bilnetværksmøde 2019 - sagsbehandling af handicapbiler til børn

Sagsbehandling af handicapbiler til børn er bl.a. på programmet på Socialstyrelsens bilnetværksmøde 2019, hvor også Ankestyrelsen holder oplæg om årsager til hjemvisning af sager.
Hjælpemidler og velfærdsteknologi Terapeuter og sagsbehandlere, der arbejder med servicelovens §114, dvs. støtte til køb af bil for personer med nedsat funktionsevne.
17 sep
Tid
09:00 - 15:30
Sted
Milling Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart.
Kontaktperson
Mette Lund Møller

Socialstyrelsens online-netværk på bilområdet inviterer til netværksmøde i Middelfart. Her vil juristerne Bodil Kolbæk og Pauli Bording holde oplæg om erfaringer med den nye lovgivning, og Rie Thoustrup fra Familieretshuset deltager med et oplæg om værgemål, hvor hun blandt andet kommer ind på økonomisk versus personligt værgemål og kommunens ansvar i forhold til valg af værge.

Juristerne holder i forlængelse af oplægget om værgemål et oplæg om generelle udfordringer vedrørende sagsbehandling af handicapbiler til børn med efterfølgende drøftelser og cases. Slutteligt kommer Lars Langhøj fra Langhøj Biler med et oplæg om diverse fastspændinger til kørestole og børnebiler.

Program

09.00-09.25 Morgenmad

09.25-09.30 Velkommen v/ Socialstyrelsen.

09.30-10.30 Årsager til hjemvisninger v/ fuldmægtig Pernille Schiøtt-Stenbæk, Ankestyrelsen.

10.30-11.20 Erfaringer med den nye lovgivning v/ cand. jur. Bodil Kolbæk og cand. jur. Pauli Bording.

11.20-11.30 Pause

11.30-12.30 Værgemål v/ kontorchef Rie Thoustrup Sørensen, Familieretshuset.

12.30-13.15 Frokost

13.15-13.45 Problemstillinger ved børnebiler v/ cand.jur. Bodil Kolbæk og cand. jur. Pauli Bording.

13.45-14.45 Casearbejde om bevilling af børnebiler + kaffe

14.45-15.00 Opsamling – case

15.00-15.15 Kort oplæg om fastspænding og fremvisning heraf v/ ejer Lars Langhøj, Langhøj Biler.

15.15-15.30 Afrunding af dagen v/ Socialstyrelsen.

Pris

995 kr., inkl. forplejning

Tilmelding

Inden 30. august 2019, kl. 12.00.

Sidst opdateret 08/08 2019