Forside > Aktiviteter > Børn > Videnkursus om introduktion til opsporing af udsatte børn og unge

Videnkursus om introduktion til opsporing af udsatte børn og unge

På kurset får du teoretisk og forskningsbaseret viden på området opsporing af udsatte børn og unge. Du bliver klædt på til at forstå, hvordan du i din praksis på systematisk vis kan bidrage til at spore indikatorer på mistrivsel og overgreb, og derudfra foretage en bekymringsafklaring – og evt. underretning.
Medarbejdere i de almene tilbud på børne- og ungeområdet samt andre aktører, der arbejder med børn og unge.
29 jan
Tid
09:00 - 16:00
Sted
VIA, Hedeager 2, 8200 Aarhus N
Kontaktperson
Kirsten Klynge

Kurset giver dig forsknings- og praksisbaseret viden om tidlig opsporing af udsatte børn og unge i almenområdet, herunder viden om den lovgivningsmæssige ramme, der gør dig i stand til tidligt at opspore og handle i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte.

På kurset får du:

  • Indblik i virksomme praksiserfaringer og metoder til systematisk opsporing, herunder viden om og erfaring med Socialstyrelsens Opsporingsmodel 
  • Viden om den lovgivningsmæssige ramme, herunder reglerne for det tværfaglige samarbejde samt reglerne omkring tavsheds- og underretningspligt
  • Viden om tidlig indsatsteori og forskning om opsporing af børn og unge i udsatte positioner
  • Viden om indikatorer på trivsel, mistrivsel og overgreb - og tvivlen som fagligt vilkår
  • Viden om betydningen af et tidligt etableret forældresamarbejde og et godt tværprofessionelt samarbejde, og hvorledes disse etableres

Tilmeldingsfristen er 2. januar 2018. 

Prisen for deltagelse er 400 kr. pr. person inkl. moms.

Du kan læse mere og tilmelde dig videnkurset om introduktion til opsporing af udsatte børn og unge her. 

Sidst opdateret 18/10 2017