Forside > Aktiviteter > Børn > Udskudt tilmeldingsfrist til konference - 27. nov., Nyborg

Udskudt tilmeldingsfrist til konference - 27. nov., Nyborg

Du kan stadig nå at sikre dig en plads til Praksiskonsulenternes konference om dagtilbud af høj kvalitet. Den nye tilmeldingsfrist er 1. oktober 2019. Find link til tilmelding øverst i aktiviteten.
27 nov
Tid
09:00 - 16:00
Sted
Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Kontaktperson
Sif Hummelgaard Thomsen

Praksiskonsulenterne inviterer ledere og praktikere på dagtilbudsområdet til landsdækkende konference om høj kvalitet i dagtilbud. Konferencen finder sted onsdag den 27. november 2019 i Nyborg.

Find konferencens program og tilmeld dig her

Høj kvalitet i dagtilbud - hvordan gør vi?

Fra forskning ved vi, at høj kvalitet i dagtilbud er afgørende for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse – både nu og senere i livet. Samtidig ved vi, at kvaliteten øges, når den pædagogiske praksis og ledelse er baseret på solid faglig viden. Derfor inviterer Praksiskonsulenterne til landsdækkende konference om, hvordan vi etablerer og leder en vidensinformeret pædagogisk praksis, der gavner alle børn, og særligt børn i udsatte positioner.

Årets konference vil bestå af både plenumoplæg og workshops, hvor der sættes fokus på, hvordan vi kan opsøge, indsamle og omsætte viden og data i den pædagogiske praksis i dagtilbud, så den pædagogiske kvalitet øges.

Praktiske oplysninger

Konferencen henvender sig primært til pædagogiske medarbejdere og ledere samt pædagogiske konsulenter, og der er et begrænset antal pladser. 

Konferencen afholdes onsdag den 27. november 2019 på Nyborg Strand Hotel, og deltagelse er gratis.
Der er åbent for tilmelding nu. Tilmeldingsfristen er d. 1. oktober 2019.

Bemærk

Dagtilbudsområdet er ressortomlagt til Børne- og Undervisningsministeriet. Der henvises til emu dagtilbud.

Gå til emu dagtilbud

Sidst opdateret 11/09 2019