Gå til indhold
Forside > Aktiviteter > Børn > Temamøde: Inddragelse af det lille barns perspektiv i forbindelse med opsporing

Temamøde: Inddragelse af det lille barns perspektiv i forbindelse med opsporing

Socialstyrelsen inviterer til temamøde den 7. december om tidlig opsporing af mistrivsel hos 0-6 årige børn i sundhedsplejen og dagtilbud. Denne gang sætter vi fokus på barnets perspektiv: Hvordan varetager vi bedst det lille barns perspektiv i arbejdet med at udrede en bekymring for barnets trivsel og måske foretage en underretning?
Temamødet henvender sig til fx områdeledere, faglige og pædagogiske ledere i sundhedspleje og dagtilbud, teamledere fra myndighedsområdet samt faglige medarbejdere inden for et specifikt område, som fx ledere af PPR, ledere af fremskudte socialrådgivere, pædagogiske konsulenter og dagplejekonsulenter. Det kan evt. også være relevant for chefer fra dagtilbudsområdet.
07 dec
Tid
09:00 - 15:00
Sted
Helnan Phønix Hotel
Vesterbro 77
9000 Aalborg
Kontaktperson
Holger Kristoffersen

Mistrivsel i de første leveår kan have store konsekvenser for barnets udvikling. Det kan derfor være afgørende med en tidlig opsporing, så barnet og familien hurtigt kan få den nødvendige hjælp, der kan bringe barnet tilbage i trivsel.

Det er altid væsentligt at inddrage barnets eget perspektiv, når der er bekymring for et barns trivsel og udvikling. Men hvordan gør man, når det drejer sig om opsporing af mistrivsel hos mindre og helt små børn? 

Det er omdrejningspunktet for et temamøde den 7. december, som Socialstyrelsen nu tilbyder til relevante ledere og fagmedarbejdere.

Praktiske oplysninger 

Temamødet afholdes i Aalborg tirsdag den 7. december 2021.

Det er gratis at deltage, og pladserne tildeles efter først til mølle-princippet. Ved mange tilmeldinger forbeholder vi os retten til at fordele pladserne blandt de tilmeldte kommuner og organisationer.

Tilmeldingsfristen er den 2. december 2021.

Tilmeld dig temamødet her

Sidst opdateret 25/11 2021