Temadag om opsporing og håndtering af overgreb - Region Hovedstaden
CPH Konference, DGI-byen Tietgensgade 65 1704 København V
Vold og seksuelle overgreb kan have vidtrækkende konsekvenser for børn og unge. Derfor har du som leder eller fagprofessionel i sundhedsplejen, på skole- og dagtilbudsområdet eller på anbringelsesområdet et særligt ansvar for at være opmærksom og reagere, hvis børn og unge udsættes for vold og seksuelle overgreb. Det kræver specifik viden og kompetencer.
Temaer for dagen
- Hvad er et overgreb, og hvor ofte forekommer overgreb mod børn?
- Hvordan opdager du overgreb mod børn?
- Hvordan skal du handle, hvis du får mistanke eller viden om, at et barn har været udsat for overgreb?
Praktiske oplysninger
Temadagen er målrettet ledere og medarbejdere i sundhedsplejen, dagtilbud, skoler og på anbringelsesområdet. Arrangementet er gratis og åbent for tilmelding. Der er 120 pladser og pladserne tildeles efter først til mølle-princippet.
Tilmeld dig temadagen i Region Hovedstaden her
Temadagen tilbydes fem forskellige steder i landet, én i hver region. De afholdes i Roskilde d. 19. september, Silkeborg d. 20. september, Middelfart d. 23. september, København d. 26. september og Aalborg d. 4. oktober.
Alle temadage har samme indhold, så man kan deltage der, hvor det passer bedst ind i kalender og geografi. Du kan finde temadagene for de andre regioner under 'aktiviteter' på Socialstyrelsens hjemmeside.