Gå til indhold
Forside > Aktiviteter > Børn > Konference: Investering i Pædagogisk og Psykologisk Rådgivning (PPR)

Konference: Investering i Pædagogisk og Psykologisk Rådgivning (PPR)

Socialstyrelsen inviterer sammen med Deloitte til virtuel afslutningskonference om erfaringerne fra projektet ”Investering i den tidlige og forbyggende indsats i PPR”. Konferencen bygger på de erfaringer 11 kommuner har gjort sig med både faglig og økonomisk investering i PPR over de seneste tre år.
Konferencen henvender sig særligt til medarbejdere og ledere i PPR og øvrige medarbejdere på almenområdet, som indgår i samarbejder om børn og unge i psykisk mistrivsel.
24 nov
Tid
12:00 - 15:00
Sted
Virtuel konference
Kontaktperson
Stinne Grydehøj

I tre år har 11 kommuner arbejdet med mere end 80 initiativer til at mindske psykisk mistrivsel blandt børn og unge. Den afsluttende evaluering er aktuelt lige på trapperne, hvilken har til formål at redegøre for udbyttet for de børn og unge, der har modtaget indsatserne.

Dertil vil der også blive sat fokus på de økonomiske og organisatoriske resultater, samt kommunernes erfaringer med initiativerne. Derfor inviterer Socialstyrelsen og Deloitte til konference, hvor evalueringen og dens resultater vil blive sat i fokus.

På konferencen vil du:

  • Få indsigt i rammerne for projektet og projektets resultater, herunder brugbare erfaringer og læringspunkter som projektet har medført på tværs af de medvirkende kommuner.
  • Blive præsenteret for fire af de deltagende kommuneres perspektiv på projektet, samt hvilke erfaringer de pågældende kommuner har med deres mest succesfulde indsatser.
  • Få lejlighed til at stille spørgsmål ved en paneldebat, hvor der ligeledes vil blive reflekteret over dagens vigtigste pointer.

Grundet COVID-19 afholdes konferencen virtuelt.

Tilmelding

Tilmeldingen foregår ved at skrive navn, titel og mailadresse på de personer, der ønskes tilmeldt, i en mail til senest d. 20. november 2020. Herefter vil de tilmeldte deltagere modtage et link, der giver adgang til konferencen.

Bemærk: Tilmeldingsfristen er ændret til 20. november. 

 


Sidst opdateret 19/11 2020