Forside > Aktiviteter > Børn > Konference: Dagtilbud af høj kvalitet 2018

Konference: Dagtilbud af høj kvalitet 2018

Socialstyrelsen inviterer til konference om, hvordan vi i praksis udvikler kvaliteten i vores dagtilbud til gavn for alle børn, og særligt børn i udsatte positioner.
27 sep
Tid
09:00 - 16:00
Sted
Nyborg Strand,
Østerøvej 2,
5800 Nyborg 
Kontaktperson
Christine Secher

Konferencen vil bestå af både plenumoplæg og workshops. Oplæggene vil stille skarpt på, hvordan viden fra forskning og en evaluerende pædagogisk praksis kan understøtte udviklingen af høj kvalitet i dagtilbud.

På konferencens workshops vil deltagerne blandt andet få muligheden for at arbejde med professionelle læringsfællesskaber, det samskabende tværfaglige samarbejde, læring i hverdagens rutiner, børns perspektiver på læringsmiljøet, det aktive forældresamarbejde samt procesfacilitering i dagtilbud.

Tilmelding og praktiske oplysninger

Konferencen henvender sig til pædagogisk personale og ledere i dagtilbud samt pædagogiske konsulenter. Deltagelse er gratis, og der er plads til 320 deltagere i alt.

Vi bestræber os på, at så mange kommuner som muligt er repræsenteret på konferencen, hvorfor det kan blive nødvendigt at begrænse deltagerantallet fra den enkelte kommune.

NB: Der var tilmeldingsfrist den 4. september 2018, og tilmeldingen er nu lukket.

Find et detaljeret program med oversigt over workshops

Der vil være mulighed for at se konferencens plenumoplæg live på dagen på Socialstyrelsens hjemmeside her: 

Socialstyrelsen - Dagtilbud 

Sidst opdateret 05/09 2018