Forside > Aktiviteter > Børn > International konference om børn som pårørende

International konference om børn som pårørende

Vil du deltage i en stor international konference d. 29.-31- maj 2017 om børn som pårørende og unge omsorgsgivere? Deltag i konferencen og få ny viden og inspiration fra forskere, praktikere og politikere.
29 maj
Tid
08:00 - 17:30
Sted
Clarion Hotell & Congress Malmö Live i Malmø
Kontaktperson
Emilie Normann Hovgaard

Konferencen tager afsæt i FN-konventionen om barnets rettigheder. Der er særligt fokus på børn, der har et familiemedlem, som er alvorligt syg, har et misbrug eller en psykisk sygdom. Målet med konferencen er at styrke det internationale samarbejde på området for børn som pårørende ved at inspirere til fælles politik, forskning og udviklingsarbejde.

På konferencen vil der være oplæg fra en lang række skandinaviske og internationale forskere, politikere og praktikere, som enten arbejder direkte med målgruppen eller med området mere bredt. Derudover vil der også være oplæg fra unge, som selv er pårørende og/eller unge omsorgsgivere.

Konferencen er arrangeret af organisationer og myndigheder i Skandinavien, bl.a. Linnéuniversitetet (Sverige), FORTE (Forskningsrådet för hälsa, arbetsliv och välfärd Sverige), Socialstyrelsen Sverige, BarnsBeste (Nasjonalt kompetansenettverk Norge) og Socialstyrelsen Danmark.

Programmet forventes at være tilgængeligt senest omkring 1. februar på det svenske site for Nationellt kompetenscentrum anhöriga. Det er også på dette site, man skal tilmelde sig.  

Se de foreløbige oplysninger om programmet for konferencen og læs om oplægsholderne m.v.

Konferencen er tværfaglig og henvender sig til praktikere, strategiske beslutningstagere, politikere, forskere og andre, der arbejder med området børn som pårørende og unge omsorgsgivere.

Læs generelt om konferencen

Information om pris for deltagelse samt tilmelding

Hvis du har praktiske spørgsmål vedrørende tilmelding mm. kan du henvende dig til Annica Larsen Skoglund på: annica.larsson-skoglund@anhoriga.se

Sidst opdateret 16/01 2017