Forside > Aktiviteter > Børn > Informationsmøde: Sociale indsatser i dagtilbud

Informationsmøde: Sociale indsatser i dagtilbud

Socialstyrelsen inviterer alle kommuner til informationsmøde den 13. juni i Odense. Kom og hør om ansøgningspuljen til forsøg med målrettede sociale indsatser i dagtilbud, der udmøntes ultimo september 2018.
Medarbejdere og ledere i kommuner.
13 jun
Tid
13:00 - 15:00
Sted
Socialstyrelsen, Skibhusvej 52, 5000 Odense C	
Kontaktperson
Sif Hummelgaard

I forbindelse med initiativet ”Forsøg med målrettede sociale indsatser i dagtilbud” fra dagtilbudsaftalen 2017, udmønter Socialstyrelsen i 2018 en ansøgningspulje, hvor kommuner kan søge om midler til at igangsætte indsatser i dagtilbud

På informationsmødet den 13. juni 2018 kan du bl.a. høre om baggrunden for og formålet med puljen, krav til ansøgning og selve ansøgningsprocessen. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til puljen og ansøgningsprocessen i løbet af mødet.

Puljen til forsøg med sociale indsatser i dagtilbud

Formålet med puljen er at støtte kommuner, der ønsker at igangsætte forsøg med målrettede sociale indsatser i dagtilbud, hvor der er fokus på samarbejde mellem dagtilbuddene og særligt sundhedsplejen og forældrene, men også socialrådgivere og frivillige aktører.

Læs og find materiale om ansøgningspuljen til forsøg med målrettede sociale indsatser her

Ansøgningspuljen er på 52,1 mio. kr., og projektperioden er fra oktober 2018. Der er ansøgningsfrist den 13. august. Puljen udmøntes ultimo september.

Frist for tilmelding til informationsmødet er den 6. juni 2018. Det er gratis at deltage.

Tilmelding til informationsmødet om forsøg med sociale indsatser i dagtilbud den 13. juni i Odense

Sidst opdateret 29/05 2018