Forside > Aktiviteter > Børn > Videnkursus om børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund

Videnkursus om børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund

​Flere undersøgelser har i de senere år peget på, at de professionelle oplever en række særlige barrierer og udfordringer i arbejdet med etniske minoritetsbørn og -unge og deres familier. På kurset får du nyeste viden og praksisnære redskaber, så du kan bidrage til helhedsorienterede, mere målrettede og effektive indsatser på området.
Fagprofessionelle på børne- og ungeområdet.
13 mar
Tid
09:00 - 16:00
Sted
VIA, Hedeager 2, 8200 Aarhus N
Kontaktperson
Kirsten Klynge

Kursets formål er at give alle fagprofessionelle på børne- og ungeområdet et bedre videngrundlag og dermed øget mulighed for at bidrage til bedre, mere målrettede og helhedsorienterede indsatser for børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund.

På kurset opnår du:

  • Kendskab til nyeste forskning, teori og evidensbaserede metoder omkring traumatiserede flygtningefamilier
  • Viden om særlige opmærksomhedspunkter i forbindelse med anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund, herunder særlige forhold omkring uledsagede flygtningebørn
  • Viden om god interkulturel kommunikation
  • Redskaber til forebyggelse af konflikter og misforståelser i det sociale arbejde gennem indsigt i den kulturelle og sociale kontekst, som udsatte børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund indgår i
  • Kendskab til de lovgivningsmæssige rammer for den tværfaglige indsats
  • Indblik i konkrete tværfaglige samarbejdsmetoder og organisationsformer i forhold til arbejdet med etniske minoritetsfamilier
  • Viden om æresrelaterede konflikter, generationskonflikter og social kontrol
  • Konkrete redskaber til det gode forældresamarbejde med etniske minoritetsforældre, herunder opmærksomhedspunkter omkring brug af tolk

Tilmeldingsfristen er d. 13 februar 2018.

Prisen for deltagelse er 400 kr. pr. person inkl. moms.

Læs mere om og tilmeld dig videnkurset om børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund her.

Sidst opdateret 18/10 2017