Forside > Aktiviteter > Børn > Informationsmøde om ICS og udredningsværktøjet - Vejle

Informationsmøde om ICS og Udredningsværktøjet - Vejle

ICS og udredningsværktøjet er på vej i en forenklet udgave. Socialstyrelsen inviterer i den forbindelse til informationsmøde om de nye versioner.
Mødet er målrettet faglige ledere, fagkonsulenter og ICS-superbrugere på myndighedsområdet for udsatte børn og unge og for børn og unge med funktionsnedsættelser.
18 jun
Tid
09:30 - 15:00
Sted
DGI Huset, Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle
Kontaktperson
Matilde Munk

Med de nye versioner af ICS og udredningsværktøjet bliver metoderne lettere at arbejde med for sagsbehandleren og nemmere at forstå for borgeren. De forenklede ICS-blanketter bliver understøttet elektronisk i DUBU fra januar 2019, og som noget nyt bliver også udredningsværktøjet digitaliseret. Det betyder, at de to metoder bliver nemmere og mere smidige at bruge i sagsarbejdet. Forenklingen betyder også, at koblingen mellem ICS og udredningsværktøjet bliver mere tydelig.

På informationsmødet præsenterer Socialstyrelsen de konkrete ændringer og deres betydning for sagsarbejdet, mens de udbydere, der står for digitaliseringen, fortæller om, hvordan deres it-system understøtter forenklingen.

Der er tilmeldingsfrist 4. juni 2018.

Du kan læse mere og tilmelde dig informationsmødet her.

Sidst opdateret 19/03 2018