Fokus på barnets sikkerhed

Det er Socialforvaltningen, der har til opgave at undersøge barnets sikkerhed og behov for særlig støtte.

Hvis der er tale om mistanke om en overtrædelse af Straffeloven, vil Socialforvaltningen ofte diskutere sagen med politiet og eventuelt foretage en politianmeldelse.

Her er det Straffelovens bestemmelser, der afgør, hvad der videre skal ske.

Overordnet løser socialforvaltningen sin opgave ved:

At vurdere, om der er grundlag for en undersøgelse i henhold til Lov om Social Service
At undersøge barnets og forældrenes forhold sammen med familien
At sørge for støtte, hvis undersøgelsen viser, at der er et behov
At følge op og koordinere støtten

Hvis forældrene ikke magter eller ønsker at samarbejde, kan en del af indsatsen fra myndighedernes side være en tvangsundersøgelse og eventuelt tvangsfjernelse af barnet.

Sidst opdateret 05/05 2015