Særlig sårbarhed

Et stort mindretal blandt grønlændere i Danmark har problemer som alkoholmisbrug, hjemløshed og lavere beskæftigelse. Også børnefamilier, nytilkomne og unge grønlændere kan have særlige udfordringer.

Langt de fleste grønlændere i Danmark klarer sig godt. De har arbejde, har stiftet familie og kombinerer grønlandsk og dansk kultur – blandt andet gennem medlemskab i de mange grønlandske foreninger i Danmark.

Dog er et stort mindretal af grønlændere i Danmark særligt sårbare, set i forhold til den øvrige danske befolkning.

Fem gange så mange får offentlige ydelser

I rapporten "Grønlændere i Danmark - en registerbaseret kortlægning" (SFI, 2015) fremgår det fx, at andelen af grønlændere, der modtager offentlige ydelser, er næsten fem gange så stor som blandt øvrige danskere.

Det fremgår også, at andelen af grønlændere, der er i offentlig behandling for alkoholmisbrug, er ti gange så stor.

Et fokus på den særlige sårbarhed, der karakteriserer socialt udsatte grønlændere i Danmark, er væsentlig for målrettet at kunne nedbringe antallet og skabe bedre inklusion af denne gruppe i samfundet generelt. 

Fold alle teksterne ud eller ind

Misbrug

I SFI’s rapport ’Grønlændere i Danmark - en registerbaseret kortlægning’ (2015A) fremgår det, at en del socialt udsatte grønlændere har misbrugsproblemer, som er kendetegnet ved et misbrug af hash, alkohol eller begge dele. En lille gruppe har et blandingsmisbrug af alkohol, hash og hårde stoffer.

Mange misbrugende grønlændere har også andre problemer som fx psykiske lidelser. Mange er hjemløse og har et dårligt fysisk helbred, karakteriseret ved dårlig ernæring og fysiske sygdomme (SFI, 2015A og Rådet for Socialt Udsatte, 2016).

Konkrete tiltag på misbrugsområdet for udsatte grønlændere

Hjemløshed

Ifølge SFI’s hjemløsetælling fra 2015 er der registreret omkring 400 hjemløse personer med grønlandsk baggrund i Danmark SFI, 2015A).
Hjemløse grønlændere findes forskellige steder i landet, eksempelvis har hver fjerde hjemløs i Aalborg grønlandsk baggrund.

Hjemløse grønlændere har ofte komplekse problemstillinger, karakteriseret ved dårlige danskkundskaber, misbrugsproblemer, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og mangel på familiære netværk (SFI, 2015B, Rådet for Socialt Udsatte, 2014 og 2016).

Mange udsatte grønlændere har svært ved selv at skaffe sig en bolig, og nogle kommer ikke i betragtning til en bolig. Det kan eksempelvis være på grund af misbrugsproblematikker, eller fordi de ikke kan indordne sig under en husorden (Rådet for Socialt Udsatte, 2014).

Ustabile boligforhold er også karakteristiske for gruppen, flere bor på en sofa hos venner og bekendte – og især blandt kvinderne er det udbredt med seksuelle ydelser til gengæld for overnatningsmuligheder (Rådet for Socialt Udsatte, 2016). 

Mange hjemløse grønlændere bor på gaden eller i parker sammen med andre hjemløse grønlændere, på væresteder eller herberger. De grønlændere, der lever på gaden, har som regel tunge problemer, der indbefatter psykiske lidelser og alvorlige misbrugsproblematikker (SFI, 2015A+B og Rådet for Socialt Udsatte, 2016).

Konkrete tiltag på hjemløshedsområdet for udsatte grønlændere

Beskæftigelse

Ifølge undersøgelsen ’Grønlændere i Danmark - en registerbaseret kortlægning’ (SFI, 2015A) er 35 % af de 25-60 årige med grønlandsk baggrund i beskæftigelse. 

Det gælder for 80 % af øvrige danskere i samme aldersgruppe. Grønlændernes lave tilknytning til arbejdsmarkedet kan til dels forklares med, at deres uddannelsesniveau er lavere sammenlignet med øvrige danskere.

Deres erhvervsmæssige kompetencer er heller ikke nødvendigvis direkte konvertible til et dansk arbejdsmarked (SFI, 2015A).

Derudover gør deres sociale situation det vanskeligt for dem at søge arbejde. 


Særligt blandt de udsatte grønlændere er der mange, der ikke er i beskæftigelse. En gruppe af dem har en række specifikke udfordringer. Med forbehold for, at der er stor forskel på årsager til langtidsledighed, kan følgende være kendetegnede for denne gruppe:

Børnefamilier

Børn og unge af grønlandske forældre lever oftere end tidligere antaget i mistrivsel.

Problemerne er mangeartede og kan spænde fra oplevelser af mobning, ensomhed, manglende voksenkontakt og social isolation til mangel på mad, søvn og rent tøj. Andre problemer kan dreje sig alkoholmisbrug, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, senfølger efter seksuelle overgreb eller vold i familien. (Foreningen Grønlandske Børn, 2012).

Af  SFI’s rapport ’Grønlændere i Danmark - en registerbaseret kortlægning’ (SFI, 2015A) fremgår det, at andelen af anbringelser uden for hjemmet er fire gange så stor blandt grønlandske børn som blandt danske børn.

Samtidig er andelen af grønlandske børn, der modtager forebyggende foranstaltninger til blandt andet anbringelser, fem gange så stor som blandt øvrige danske børn.

Konkrete tiltag vedr. grønlandske børnefamilier 

Unge grønlændere

I København er der gennem de senere år kommet flere unge socialt udsatte grønlændere. I Grønland er arbejdsløsheden høj, og der er mangel på boliger. Derfor søger mange unge til Danmark.

Men mange har svært ved at finde arbejde, blandt andet fordi deres danskkundskaber ikke er gode nok, da der ikke er obligatorisk danskundervisning i de grønlandske skoler. Da de unge grønlændere er danske statsborgere tilbydes de ikke integrations- og sprogkurser, når de kommer til Danmark.

Af rapporten ’I bruger alt for mange ord!’ udarbejdet for Socialstyrelsen (2016) fremgår det, at de grønlandske unge ofte oplever mødet med det danske system som uforståeligt, uigennemsigtigt og ordrigt. Det gør det svært for dem at bede om den rette hjælp og have en ligeværdig dialog med en sagsbehandler.

Mange unge oplever også at blive mødt med fordomme og mobning som følge af deres grønlandske baggrund, og mange oplever danskere som utilgængelige (Rådet for Socialt Udsatte, 2014). Det kan gøre det vanskeligt at danne skabe sociale relationer og netværk med andre unge. 

Dermed vanskeliggøres integrationen, og risikoen for social isolation og ensomhed øges (Socialstyrelsen, 2016 og Institut for Menneskerettigheder, 2015). 

Konkrete tiltag vedr. unge grønlændere 

Nytilkomne grønlændere

Grønlændere har automatisk dansk statsborgerskab, når de kommer til Danmark. Det betyder, at de har ret til de samme sociale ydelser som andre danskere, men også at de selv skal opsøge dem.

Mange grønlændere, der flytter til Danmark, har et urealistisk billede af bolig- og jobmulighederne, og er slet ikke bekendt med det danske system og den danske kultur (Rådet for Socialt Udsatte, 2014). 

Mange har desuden begrænsninger i forhold til at tale og forstå dansk. De har derfor vanskeligt ved at vide, hvor og hvordan de kan få den relevante støtte.

En gruppe af de nytilkomne grønlændere har desuden problemer i forvejen, når de kommer til Danmark. Ifølge SFI’s rapport ’Grønlændere i Danmark - en registerbaseret kortlægning’ (SFI, 2015A) er der mange grønlændere, der får det dårligere, når de kommer til Danmark.

Konkrete tiltag vedr. nytilkomne grønlændere 

 

Sidst opdateret 28/10 2016