Retningslinje for social stofmisbrugsbehandling og sundhedsfaglige indsatser

Formål

Formålet med retningslinjen er, at stofmisbrugsbehandlingen koordineres eller integreres med sundhedsfaglige indsatser. Derved tages hånd om det, som vedrører borgerens eventuelle fysiske og helbredsmæssige problemer, og som kan have indflydelse på effekten af stofmisbrugsbehandlingen. 

Målgruppe

Borgere der er indskrevet i den sociale stofmisbrugsbehandling og har fysiske, helbredsmæssige problemer i et omfang, der kan være en barriere for at opnå målet med stofmisbrugsbehandlingen. 

Fysiske, helbredsmæssige problemer

Med fysiske, helbredsmæssige problemer menes både akutte og kroniske fysiske lidelser og sygdomme, såsom HIV, hepatitis, infektioner, hudlidelser, lungelidelser mv.

Sundhedsfaglig indsats

Med sundhedsfaglig indsats menes somatisk behandling, dvs. biomedicinsk behandling fra læger, sygeplejersker ogtandlæger. Den somatiske behandling adskiller sig således fra den psykiatriske og den sociale behandling.

Social indsats

Med social indsats menes primært den pædagogiske og terapeutiske indsats, som finder sted i den sociale stofmisbrugsbehandling, eller den sociale støtte som kan supplere den sociale stofmisbrugsbehandling.

Koordineret indsats

Med koordineret indsats menes, at forløb, fx i misbrugsbehandlingscenteret og jobcenteret, er koordineret, således at de forskellige forløb understøtter hinanden. Det gælder såvel, hvis indsatserne foregår samtidigt eller efterfølger hinanden.

Integreret indsats

Med integreret indsats menes, at indsatser ikke er en koordineret kombination af forløb, men at de forskellige forløb i stedet er tilrettelagt som én samlet indsats. I en integreret indsats bruges viden og observationer fra det ene fagområde eller forløb (fx i psykiatrien) til at informere og kvalificere et andet forløb eller fagområde (fx misbrugsbehandlingen). Eksempler på en integreret behandling af stofmisbrug og psykiske lidelser kunne være, at en psykiater fra den regionale psykiatri tilknyttes misbrugscentret på faste ugentlige dage, eller ved at en psykolog kompetenceudvikler og superviserer misbrugsbehandlerne i forhold til dobbeltfokuseret behandling.

3.4 Referencer

Anvisninger for social stofmisbrugsbehandling og sundhedsfaglige indsatser 
 

3.4.1: Effektiv stofmisbrugsbehandling bør være rettet mod multiple behov, ikke kun mod stofmisbruget. 
 

3.4.1 Referencer & Lovgivning

3.4.2: Borgere, som ønsker at komme i misbrugsbehandling, har ret til en lægesamtaleinden for 14 dage efter anmodning om behandling, såfremt borgeren ønsker det. 
 

  • Borgere, som ønsker at komme i social stofmisbrugsbehandling, har ret til en lægesamtale, hvor der gennemføres en lægelig undersøgelse for misbruget og afhængigheden (herunder behov for abstinensbehandling) såvel som for de psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, der knytter sig til misbruget. 
  • Lægesamtalen giver tidligt i forløbet lægen mulighed for at vurdere grundlaget for at iværksætte lægelig stofmisbrugsbehandling. 
  • For at sikre den fornødne sammenhæng og helhed i indsatsen skal de involverede faggrupper være bekendt med retningslinjerne for såvel den lægelige som den sociale stofmisbrugsbehandling. 

3.4.2 Lovgivning 

3.4.3: Indsatsen bør tidligst muligt fokusere på at reducere potentielle helbredsmæssige barrierer, der kan udfordre borgerens udbytte af stofmisbrugsbehandlingen. 
 

Herunder fx: 

  • basale livsforhold (søvn, ernæring, hygiejne mv.). 
  • borgerens somatiske lidelser (hepatitis-b vaccinationer, sårpleje, ambulante kontroller, tandpleje). 
  • identificering af ubehandlede fysiske funktionsnedsættelser. 

3.4.3 Reference

3.4.4: Kontakt til relevante samarbejdspartnere, der varetager den sundhedsfaglige og medicinske behandling af borgerens fysiske, helbredsmæssige problemer, bør etableres og koordineres tidligst muligt. 
 

En koordineret/integreret indsats med misbrugsbehandling og sundhedsfaglige indsatser kan bestå af: 

  • ydelser fra sundhedssystemet, som er koordinerede mellem de sundhedsfaglige instanser (f.eks. lægekonsulenter i misbrugscenter, sundhedsfagligt personale fra regionens behandlingspsykiatri, privatpraktiserende læger, tandlæger, sundhedsfagligt personale i sundhedssystemet mv.). 
  • koordination mellem de sundhedsfaglige instanser og de socialfaglige instanser 
  • integrerede procesforløb mellem de involverede instanser. 

3.4.4 Referencer & Lovgivning 

3.4.5: Lægeligbehandling af borgerens fysiske, helbredsmæssige problematikker, der har betydning for stofmisbrugsbehandlingen, bør være koordineret eller integreret med den indsats. 
 

Den sociale indsats i misbrugsbehandlingen bør være opmærksom på sundhedssystemets ydelser. Opmærksomhedspunkter kan være: 

  • borgerens økonomiske forudsætninger for at finansiere medicinen. 
  • social støtte til borgeren i forbindelse med medicin (fx forny recepter, afhente medicin på apoteket, opmærksomhed på virkninger og bivirkninger ved medicinen, kontakt til ordinerende læge mv.). 

3.4.5 Reference & Lovgivning 

3.4.6: Den sociale stofmisbrugsbehandling bør have et systematisk fokus på opsporing af borgere, der venter barn, herunder en strategi for specialiseret støtte til gravide kvinder og kommende fædre. Desuden bør der ydes en systematisk præventionsrådgivning, samt støtte til kvinder, der vælger abort. 
 

  • Borgere med stofmisbrug, der venter barn, bør henvises til det regionale familieambulatorium tidligst muligt i graviditetsforløbet. 
  • Gravide kvinder har brug for og krav på et egnet tilbud af hensyn til kvinden selv og det kommende barn. 
  • Et specialiseret tilbud til gravide varetages i et tæt tværsektorielt og tværfagligt samarbejde mellem familieambulatorium, stofmisbrugsbehandling, børne-familieafdeling, egen læge, sundhedsplejerske mv. 
  • Det er vigtigt, at borgeren informeres om, hvilken støtte vedkommende kan forvente fra misbrugsbehandlingen, om ansvarsfordelingen mellem misbrugsbehandling, familieambulatorium og børne-familieafdeling, samt at behandleren har skærpet underretningspligt. 
  • Gravide kvinder bør tilbydes rådgivning og støtte i tilfælde af, at kvinden vælger svangerskabsafbrydelse. 
  • Der bør være opmærksomhed på de kommende fædre med henblik på at sikre en tværsektoriel indsats, der har fokus på at mindske tilbagefald til stofmisbrug. Manden bør ydes støtte til rollen som far, og der bør generelt være fokus på at fremme trivslen i den kommende familie. 
  • Der bør være opmærksomhed på, om mor og/eller far har behov for støtte efter fødslen for at kunne fastholde en reduktion eller et ophør i misbrug. 
  • En systematisk præventionsindsats bør omfatte præventionsrådgivning til alle borgere i den fertile alder, der er indskrevet i misbrugsbehandling, gratis prævention efter behov og støtte til iværksættelse af langtidsvirkende prævention efter behov. 

3.4.6 Referencer & Lovgivning 

Sidst opdateret 12/04 2016