Retlingslinje for behandlingsgarantien

Formål

Formålet med retningslinjen for behandlingsgarantien er at sikre, at:

  • alle borgere med behandlingskrævende stofmisbrug får tilbud om stofmisbrugsbehandling, og at dette tilbud er iværksat senest 14 dage efter, at borgeren har anmodet om behandling
  • alle borgere med behandlingskrævende stofmisbrug får tilbud om en lægesamtale, og at denne samtale finder sted senest 14 dage efter, at borgeren har henvendt sig om behandling
  • eventuel lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler iværksættes hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at borgeren har anmodet om behandling.

Målgruppe

Borgere, der anmoder om stofmisbrugsbehandling.

Behandlingsgarantien

Alle borgere har et lovfæstet retskrav på at få et tilbud om social stofmisbrugsbehandling inden for 14 dage efter, at de mundtligt eller skriftligt har anmodet om behandling. Tidsfristen regnes fra den første personlige henvendelse med ønske om stofmisbrugsbehandling. Borgeren kan henvende sig til den kommunale myndighed eller til et af de tilbud, kommunen har delegeret visitation og behandling til. Behandlingen skal startes på grundlag af en behandlingsplan, der udarbejdes ud fra oplysninger fra den påbegyndte udredning.

Den enkelte borger har desuden ret til en vederlagsfri lægesamtale inden iværksættelse af stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven eller Serviceloven.

Borgerne har desuden krav på, at eventuel lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler iværksættes senest 14 dage efter anmodning om lægelig stofmisbrugsbehandling. Der er ikke behandlingsgaranti for borgere, der henvender sig om anonym ambulant behandling jf. § 101a.

Anvisninger for behandlingsgarantien
 

2.3.1: Stofmisbrugsbehandling skal være iværksat senest 14 dage efter, at en borger med behandlingskrævende stofmisbrug har anmodet om stofmisbrugsbehandling. 
 

2.3.1 Referencer & Lovgivning 

2.3.2: Borgeren skal informeres om sin ret til frit valg af behandlingstilbud svarende til det tilbud, kommunen har visiteret til. 
 

2.3.2 Referencer & Lovgivning 

2.3.3: Indenfor 14 dage efter, at en borger har anmodet om behandling, bør der være påbegyndt en udredning af borgerens misbrugssituation i et tæt samarbejde med borgeren. 
 

2.3.3 Referencer & Lovgivning 

2.3.4: Inden for 14 dage efter, at en borger har anmodet om behandling, bør der være udarbejdet af en behandlingsplan i et tæt samarbejde med borgeren. 
 

2.3.4 Referencer & Lovgivning 

2.3.5: Borgeren har ret til en vederlagsfri lægesamtale inden iværksættelse af social stofmisbrugsbehandling og senest 14 dage efter anmodning om stofmisbrugsbehandling. 
 

Det overordnede mål med lægesamtalen er, at: 

  • identificere og behandle eventuelle akutte behandlingskrævende problemstillinger 
  • bekræfte patientens oplysninger om misbrugsproblemer ved hjælp af misbrugsanamnese, objektiv lægeundersøgelse, evt. urinanalyser samt vurdere graden af afhængighed/misbrug 
  • identificere misbrugsrelaterede komplikationer og vurdere eventuel risikoadfærd 
  • identificere andre somatiske, psykiske og sociale problemstillinger 
  • udarbejde en behandlingsplan samt vurdere behov for henvisning til somatisk eller psykiatrisk speciallæge og behov for sociale behandlingsindsatser 
  • sikre tilbud om serologisk screening for hepatitis og HIV, herunder præ- og posttest rådgivning og vaccination 
  • iværksættelse af behandling med afhængighedsskabende lægemidler er en lægefaglig opgave og skal iværksættes inden 14 dage efter, at borgeren har anmodet om lægelig stofmisbrugsbehandling 
  • der bør være en tæt sammenhæng mellem den sociale og den lægelige indsats. Behandling med afhængighedsskabende lægemidler bør som udgangspunkt ikke stå alene. Lægelig stofmisbrugsbehandling vil dog kunne iværksættes uden sociale indsatser, hvis den ordinerende læge i samarbejde med borgeren og efter behov den socialfaglige behandler vurderer, at borgeren ikke har behov for social stofmisbrugsbehandling eller andre sociale ydelser 
  • borgeren har ret til frit valg af lægelig behandling på en anden offentlig eller privat institution end den, som kommunen har visiteret til. En institution kan dog afvise at modtage borgeren. En offentlig institution kan kun afvise at modtage en borger, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn. 

2.3.5 Referencer & Lovgivning 

2.3.6: Det skal fremgå tydeligt af kommunens kvalitetsstandarder, hvilke ydelser kommunen tilbyder efter servicelovens § 101, herunder hvilke specifikke tilbud kommunen har til særlige målgrupper. 
 

2.3.6 Referencer & Lovgivning 

Sidst opdateret 12/04 2016