Forside > Voksne > Stof- og alkoholmisbrug > Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling > Indledning > Hvad er de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling?

Hvad er de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling?

De nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling er en del af udspillet ”Bedre kvalitet i stofmisbrugsindsatsen”, også kaldt stofmisbrugspakken, som den daværende regering lancerede i 2012.

Formålet med retningslinjerne er at give kommunerne et fælles grundlag for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den sociale stofmisbrugsbehandling, så indsatsen i højere grad bygger på forskning og gode erfaringer fra praksis. De nationale retningslinjer skal desuden understøtte en helhedsorienteret og koordineret stofmisbrugsbehandling, der har fokus på recovery og rehabilitering.

Socialstyrelsen fik til opgave at udvikle nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling og har nedsat en arbejdsgruppe med følgende deltagere:

  • KL
  • Sundhedsstyrelsen
  • Centerlederforeningen
  • Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
  • Rådet for Socialt Udsatte
  • Dansk Socialrådgiverforening
  • Brugernes Akademi
  • Socialpsykologisk Center
  • Københavns kommune
  • Misbrugscenter Slagelse

Fire deltagere fra arbejdsgruppen (Centerlederforeningen, Center for Rusmiddelforskning, Socialpsykologisk Center og Københavns kommune) har leveret bidrag til og medvirket i selve udarbejdelsen af retningslinjerne, som derefter er diskuteret i den samlede arbejdsgruppe på flere møder afholdt i perioden november 2013 til september 2014.

Ankestyrelsen har bidraget med juridisk kvalitetssikring af lovgivningen på Socialområdet. Sundhedsstyrelsen har bidraget med faglige bemærkninger og juridisk kvalitetssikring af de retningslinjer, som har snitflade til sundhedsområdet og Sundhedslovgivningen.

Arbejdet har resulteret i en række retningslinjer og dertilhørende anvisninger, som systematisk beskriver, hvordan kommunerne bør organisere og gennemføre den sociale stofmisbrugsbehandling for at sikre høj faglig kvalitet.

De nationale retningslinjer bygger på lovgivning, aktuelt bedste viden fra forskning og praksis, samt arbejdsgruppens konsensus om god praksis inden for den sociale stofmisbrugsbehandling. Retningslinjerne tager desuden udgangspunkt i de kvalitetsstandarder, som er udviklet af det europæiske EQUS projekt.

I retningslinjerne skelnes mellem henholdsvis lovbestemte forpligtelser for kommunerne og anbefalinger til god praksis. I de lovbestemte forpligtelser anvendes termen ”skal”, mens der i anvisninger af mere vejledende karakter anvendes termen ”bør”. 

De nationale retningslinjer er målrettet kommunale beslutningstagere og planlæggere samt ledere og medarbejdere i misbrugsbehandlingstilbud.

Beslutningstagere og planlæggere kan bruge de nationale retningslinjer som pejlemærker for en fremtidig indsats. Ledere og medarbejdere i behandlingstilbud kan bruge de nationale retningslinjer til at understøtte tilrettelæggelsen af de socialfaglige indsatser og ydelser. Desuden kan borgere og brugerorganisationer i de nationale retningslinjer se, hvad Socialstyrelsen anbefaler. Dette gælder dels i forhold til at sikre, at lovgivningen overholdes, dels i forhold til at sikre en socialfaglig indsats af høj kvalitet.

De nationale retningslinjer er vejledende anbefalinger og forpligter ikke den enkelte kommune til fastsættelse af et specifikt serviceniveau. En væsentlig del af de nationale retningslinjer er imidlertid baseret på eksisterende lovgivning. Kommunerne har, ifølge lovgivningen, pligt til at yde social stofmisbrugsbehandling til borgere med behandlingskrævende stofmisbrug efter Servicelovens § 101. Kommunerne har ligeledes pligt til at sikre forsyningen af tilbud, enten ved at oprette egne tilbud eller ved at samarbejde med andre kommunale, regionale eller private tilbud.

Lovgivning

Stofmisbrugsbehandling

Servicelovens § 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere.
Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.
Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde.
Stk. 4. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1.
Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1.
Stk. 6. Retten til at vælge efter stk. 4 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det.

Servicelovens § 101 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde anonym, ambulant behandling af stofmisbrug til personer, der har et behandlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre sociale problemer, hvortil der ydes hjælp efter afsnit V i serviceloven.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indgår aftale med to eller flere leverandører af tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrug, jf. stk. 1, hvoraf mindst ét tilbud skal være beliggende uden for kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at en person, der ønsker at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, jf. stk. 1, kan henvende sig til kommunen anonymt via hjemmeside eller telefonisk og indgå aftale om en afklarende samtale om behandlingsbehovet. Den afklarende samtale skal tilrettelægges på en sådan måde, at formålet med anonymitet opnås.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om behandling efter stk. 1 på baggrund af en afklarende samtale, jf. stk. 3, hvorefter personen henvises til de behandlingstilbud, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med efter stk. 2.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de leverandører af tilbud, der er indgået aftale med, jf. stk. 2, skal behandle henvendelser, jf. stk. 3, og træffe afgørelse om behandling på baggrund af en afklarende samtale.
Stk. 6. Afgørelser om behandling efter stk. 4 og 5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Behandlingen efter stk. 1 skal foregå adskilt fra behandlingstilbud efter § 101 og på en sådan måde, at formålet med anonymitet opnås.
Stk. 8. Behandlingen efter stk. 1 skal udgøre et afgrænset behandlingsforløb af kortere varighed og indeholde gruppebehandling og mulighed for en individuel, afsluttende samtale. 

Ret til hjælp 

Servicelovens § 2. Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov

Sidst opdateret 12/04 2016