Implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Støtte til implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling. En task force i Socialstyrelsen tilbyder udviklingsforløb til kommuner, der vil arbejde med kvalitetsudvikling af den sociale stofmisbrugsbehandling. Der er start for op til fem kommuner primo april 2017, og henvendelsesfristen er den 22. februar 2017.

Socialstyrelsen udgav i starten af 2016 nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling.

Et fælles grundlag for stofmisbrugsbehandlingen 

Retningslinjerne giver et fælles grundlag for kommunernes kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den sociale stofmisbrugsbehandling, så indsatsen i højere grad bygger på forskning og gode erfaringer fra praksis.

De nationale retningslinjer skal desuden understøtte en helhedsorienteret og koordineret stofmisbrugsbehandling, der har fokus på recovery og rehabilitering.

Støtte til implementering af de nationale retningslinjer

Fra 2017 til 2019 understøtter Socialstyrelsen, via en task force, implementeringen af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling i kommuner.

Socialstyrelsen formidler bl.a. viden om retningslinjerne og laver en række udviklingsforløb, som understøtter de enkelte kommuner i at implementere anvisningerne i retningslinjerne lokalt. Task forcen består af fagpersoner fra Socialstyrelsen, der har erfaring fra misbrugsområdet og med at understøtte implementeringstiltag i landets kommuner.   

To pilotkommuner, Ballerup og Ikast Brande, er udvalgt til at starte i januar 2017.

Derudover vil der være start af udviklingsforløb i:

  • April 2017
  • November 2017
  • April 2018
  • November 2018 

Få mere viden om udviklingsforløbene generelt

Læs om deltagelse i et udviklingsforløb og få adgang til henvendelsesskemaet

Sidst opdateret 11/01 2017