Tilbud til socialpædagogisk personale

Kompetencecenter Prostitution tilbyder rådgivning og kompetenceudvikling til personale, som arbejder med unge, der indgår i prostitutionslignende relationer.

Ifølge den danske lovgivning er det forbudt at købe sex af personer under 18 år. Det betyder, at der er tale om betalt seksuel udnyttelse frem for prostitution.

Undersøgelser i folkeskolens ældste klasser viser, at 1-2 % af en ungdomsårgang har prøvet at sælge sex en eller flere gange. I den aldersgruppe er det primært drenge, der sælger sex.

Rådgivning

Kompetencecenter Prostitution tilbyder at rådgive socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner for unge om betalt seksuel udnyttelse og prostitutionslignende relationer.

Som socialpædagogisk medarbejder kan du kontakte kompetencecentret, hvis du ønsker viden om socialt arbejde med unge med prostitutionslignende relationer. Du kan også henvende dig i forbindelse med en konkret problemstilling og få sparring til denne.

Kompetenceudvikling

Kompetencecenter Prostitution tilbyder desuden gratis undervisning i form af fx oplæg eller temadage til personale på døgninstitutioner og opholdssteder for unge.

Indholdet af oplæggene/temadagene tilrettelægges efter jeres ønsker og behov. Undervisningen kan fx bestå af følgende:

  • Viden om unge og prostitutionslignende relationer
  • Risici ved prostitutionslignende relationer
  • Redskaber til at håndtere unge med grænsesøgende seksuel adfærd
  • Redskaber til samtalen om prostitutionslignende adfærd
  • Socialfaglige metoder 
  • Lovgivning

Filmen "Alt det, du ikke ser"

Socialstyrelsen har lavet filmen ”Alt det, du ikke ser”, der kan bruges som inspirationsmateriale til arbejdet med unge, der har problemer relateret til betalt sex.

Filmen "Alt det, du ikke ser"

Kontakt til Kompetencecenter Prostitution

Du kan ringe til kompetencecentrets hotline mandag til fredag kl. 10.00-16.00 på tlf. 72 40 63 00

Sidst opdateret 12/05 2015