Forebyggelse af ungdomskriminalitet

Rådgivning om kriminalpræventive indsatser og organisation til sagsbehandlere og SSP-medarbejdere i kommunerne.

VISOs projekt for forebyggelse af ungdomskriminalitet startede i 2010 og forsætter indtil juni 2016.

Det overordnede formål er at yde rådgivning til kommuner med henblik på at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.
VISOs projekt for forebyggelse af ungdomskriminalitet yder tre former for rådgivning:

  1. Rådgivning til udarbejdelse af en forebyggende plan for ungdomskriminalitet
  2. Rådgivning i personsager
  3. Rådgivning i gruppesager

Målgruppen for rådgivningen er forvaltningsledere, SSP, sagsbehandlere, unge-medarbejdere og andre relevante aktører i den forebyggende indsats i kommunen.

Kriminalitetsrådgivning

VISO er en del af Socialstyrelsens samlede kriminalitetsrådgivning, som udbyder rådgivning til kommuner, der ønsker at kvalificere deres kriminalpræventive indsats på børne- og ungeområdet.

Kriminalitetsrådgivningen tilbyder rådgivning og processtøtte om:

  • kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge både over og under 18 år. 
  • unge i risiko for at blive rekrutteret til rocker- og bandegrupperinger
  • unge i risiko for radikalisering og ekstremisme

Med udgangspunkt i konkrete problemstillinger og behov kan I få:

  • viden om konkrete indsatser, værktøjer og metoder
  • støtte til håndtering af udfordringer med grupper af unge
  • rådgivning omkring forebyggelse af banderekruttering samt ekstremisme og radikalisering.

Læs mere om Socialstyrelsens samlede kriminalitetsrådgivning:

Socialstyrelsens rådgivning

Sidst opdateret 14/12 2015