Når man har fire minutter - ikke fire måneder

Flere gange har Ringsted Kommune stået med alvorlige sager om æresrelaterede konflikter og har skullet handle akut for at sikre den unges sikkerhed. I den ene sag fik de rådgivning af VISO. Efterfølgende har Ringsted Kommune sammen med VISO gennemført et opkvalificeringsforløb, som har klædt sagsbehandlere i kommunen på til at varetage lignende sager fremadrettet.

En fredag eftermiddag for et halvt års tid siden dukkede en ung pige op i Ringsted Kommunes Ungeenhed.
Pigen var skrækslagen og fortalte, at hun samme weekend, på familiens foranledning, skulle giftes mod sin vilje.
Pigen fortalte, at hun samtidig var udsat for ekstrem social kontrol, fysisk vold og afstraffelse derhjemme og frygtede for konsekvenserne, hvis hun modsatte sig ægteskabet.

”Vi skal selvfølgelig lave en børnefaglig undersøgelse, inden vi handler, men det kan tage op til fire måneder. Her havde vi nærmere fire minutter til at tage en beslutning,” fortæller faglig konsulent i Ringsted Kommunes Ungeenhed, Marianne Kjær.
”Tør vi sende hende hjem?’ ’Kan vi vente til på mandag?’ ’Taler hun helt sandt, eller oplever hun det mere dramatisk, end det er?’ Det var en rigtig svær situation, ”husker konsulenten.

Pigen endte få timer senere med at blive akut tvangsfjernet og isoleret fra familien.
Ringsted Kommune kontaktede VISO og fik blandt andet hjælp til at foretage en risikovurdering.

Opkvalificering og ny viden i kommunen

Marianne Kjær havde i denne og andre lignende sager oplevet at mangle konkrete værktøjer til at risikovurdere situationen i den indledende og akutte fase.
Der var også behov for redskaber til at kunne opdage problemerne tidligere, så konsekvenserne for den unge, familien og de andre hjemmeboende børn kunne blive mindre voldsomme.

Så da ungeenheden efterfølgende fik et tilbud fra VISO om gratis opkvalificering, sagde de ja tak.
I alt 12 medarbejdere deltog i de to temadage i maj måned: Rådgivere og familieplejekonsulenter fra børne- og familieenheden (0-16 år) og rådgivere fra Ungeenheden (16-22 år).
Begge enheder deltog, da unge under 16 år også kan være udsat for æresrelaterede konflikter, og fordi der kan være mindre søskende i familien, der kræver en særlig opmærksomhed.
Forløbet indeholdte en temadag med introduktion til emnet æresrelaterede konflikter og to halve dage om bl.a. risikovurdering og vejledning om, hvordan vi bliver bedre til hurtigere at opdage problemer, som er æresrelaterede.Afsnitsleder Marc Krabbe

”Forløbet har givet et ’fælles sprog’ i sager om æresrelaterede konflikter,” siger afsnitsleder Marc Krabbe-Sørensen.
”Vi har fået klare aftaler om, hvordan vi gør fremadrettet, hvis – eller når – det sker næste gang. Vi er bedre klædt på og har fået bedre viden at handle ud fra. Hvem gør hvad og i hvilken rækkefølge?”

Spørg!

Udover redskaber til at foretage en risikovurdering, blandt andet ud fra den såkaldte ’Signs of Safety-metode’, lærte medarbejderne at lægge blufærdigheden på hylden og stille de svære, men nødvendige spørgsmål.

”Nu tør vi spørge ind til noget følsomt, fx familiens værdier. Vi er nødt til at finde ud af, hvad der er kulturelt, og hvor der er et socialt problem. VISO sagde: ’Jamen, spørg dog! Alt det, man undrer sig over, skal man spørge om,’” siger Marc Krabbe-Sørensen.

”Vi vil nok ikke vedkende os det, men måske er der lidt berøringsangst i sager, hvor familien har en anden etnisk oprindelse end dansk. Som sagsbehandler ønsker man at udvise respekt over for alle borgere uanset kultur og etnicitet,” supplerer Marianne Kjær.
”Men VISO vendte bøtten på hovedet og sagde: ’Hvad ville du gøre, hvis du oplevede denne situation hos Familien Hansen?’”

Marc Krabbe-Sørensen supplerer:
”Vi skal være nysgerrige i stedet for at tro, at vi ved noget. Det er en almen færdighed, vi som socialarbejdere skal have med os.”

Samarbejde på tværs i kommunen

De æresrelaterede problemstillinger, som Marc Krabbe-Sørensen og Marianne Kjær før opfattede som exceptionelle, har vist sig at være mere almindelige og kræver en tæt dialog med fx ungdomsuddannelserne.

”De unge kommer jo normalt ikke til os, men taler med en vejleder på fx et gymnasium, som kontakter os. Det er vigtigt, at vi får udbredt kendskabet til problemstillingen de steder, hvor de unge færdes, så vi kan spotte problemerne tidligere og gå i dialog med familien,” siger Marc Krabbe-Sørensen.

Derfor fortsætter samarbejdet til foråret, hvor Socialstyrelsen er blevet bedt om at klæde ungdomsuddannelserne på med viden.

 

Sidst opdateret 16/04 2015