Den unges opfattelse

Unge forbinder ofte misbrug med de særligt svære tilfælde, og ikke som noget der er grader af. Rusmidler forbindes af de unge ofte med noget godt.

Unge har ofte en anden opfattelse end voksne af, hvornår deres forbrug af rusmidler er skadeligt, altså hvornår der er tale om et problematisk forbrug eller et misbrug.

Misbrug er et begreb, de fleste unge forbinder med 'manden på bænken', heroin og livet på gaden. Billeder, som de unge ikke identificerer sig med. De fleste unge opfatter desuden ikke rusmidler som et problem i sig selv.

Rusmidler betyder fest, farver og socialt samvær. Forskellige rusmidler kan bruges i forskellige sammenhænge. Hash kan være en fast del af aftenhygge med vennerne foran et computerspil eller en film. Mens ecstasy og speed er til en tur i byen.

Sidst opdateret 13/05 2015