Socialstyrelsens opgaver i forhold til ungdomssanktionen

Socialstyrelsen har varierende opgaver som resultat af styrkelsen af ungdomssanktionen. Socialstyrelsens opgaver i forhold til ungdomssanktionen omfatter flere arbejdsopgaver.

På baggrund af 'lov om ændring af lov om social service' (styrkelse af ungdomssanktionen og undersøgelse af den unges person og opholdsrum på sikrede institutioner, se Social-, Børne- og Integrationsministeriets skrivelse af 30. maj 2007), der trådte i kraft pr. 1. august 2007, varetager Socialstyrelsen en række opgaver.

Det drejer sig om:

  • Kurser for koordinatorer. Der kan ansøges om plads på kurset via hjemmesiden.
  • Udarbejdelse af håndbog om ungdomssanktionen. Håndbogen er gratis og kan downloades elektronisk.
  • Rådgivning til kommuner og koordinatorer i forbindelse med spørgsmål og problemer knyttet til ungdomssanktionen. Kontaktinformationer findes her på hjemmesiden.
  • Opstilling af krav til, hvilke forhold der skal beskrives i Tilbudsportalen for anbringelsessteder, der modtager unge i en ungdomssanktion.
  • Udvikling af dokumentationssystem til ungdomssanktionsforløbet.
  • Faglig referencegruppe, der følger udviklingen i initiativerne rettet mod unge kriminelle.

Formålet er at forbedre indholdet i ungdomssanktionen således, at kriminelle unge i ungdomssanktionen i højere grad kommer i gang med en uddannelse, i beskæftigelse og ud af kriminalitet.

Sidst opdateret 20/07 2016