Formål og indhold

Socialstyrelsen afholder cirka hvert halve år et kursus for koordinatorer. Kurset klæder deltageren på til at kunne varetage rollen som koordinator for en ung idømt ungdomssanktion. Her på siden kan du finde informationer om kursernes formål og indhold.

Koordinatorkursets formål

Koordinatorerne skal gennem kurserne opnå viden om ungdomssanktionsforløbet, forløbets muligheder og begrænsninger samt forhold, der har vist sig at skabe særlige udfordringer. Endvidere skal kurserne opkvalificere koordinatorerne til at koordinere og skabe sammenhæng i forløbet blandt andet gennem afholdelse af netværksmøder.

Kurserne tager udgangspunkt i Socialstyrelsens publikation 'Håndbog om ungdomssanktionen'.

Koordinatorkursets indhold

Koordinatorkurset indeholder følgende emner:

    • Ungdomssanktionen kort fortalt: Hvad er formålet med en ungdomssanktion, og hvad indebærer det?

Koordinatorens rolle:

    • Hvad er koordinatorens opgaver og roller i sanktionens tre faser?
    • Koordinatorrollen i praksis (eksternt oplæg)
    • Opgaver, samspil og perspektiv
    • Netværksmødet: Hvad skal et netværksmøde indeholde, og hvad er koordinatorens rolle i forbindelse med netværksmødet?
    • Fokuspunkter for koordinatorer i forhold til unge idømt ungdomssanktion (kort fortalt om risikofaktorer og virksomme metoder)

Den unge:

    • Når ungdomssanktioner går galt. Hvornår, hvordan og handlemuligheder?
    • De unges rettigheder under anbringelsen.

Casearbejde i grupper:

  • Planlægning af sanktionsforløbet og koordinering heri, herunder netværksmøder
  • Når sanktionen går galt - handlemuligheder
Sidst opdateret 16/12 2015