FAQ

Her finder du en oversigt over ofte stillede spørgsmål til ungdomssanktionens rådgivningsfunktion

Oversigten over hyppigt stillede spørgsmål er opdelt efter emner.

Læseren bedes være opmærksom på, at der er tale om generelle spørgsmål og svar, som har til formål at guide og hjælpe koordinatorer og sagsbehandlere i arbejdet med ungdomssanktionen. Svarene tager derfor ikke højde for de enkelte sagers eventuelle kompleksitet.

Såfremt der ikke findes svar på ens spørgsmål her på siden, er man meget velkommen til at kontakte rådgivningsfunktionen.

Ungdomssanktionens rådgivningsfunktion 

Fold alle teksterne ud eller ind

Koordinatorrollen

Hvad bør der lægges særlig vægt på i forbindelse med udvælgelse af koordinatoren?

Der bør lægges vægt på vigtigheden i, at koordinator er en person, som kan følge den unge gennem hele ungdomssanktionsforløbet, og at koordinator så vidt som muligt er en person, som kender den unge i forvejen. Der bør desuden tages højde for geografisk nærhed i forhold til, hvor den unge befinder sig.

Hvordan er reglerne for ansættelse af koordinatorer – og hvilke rammer er der for det?

Vi opfordrer kommende koordinatorer til at få lavet meget konkrete kontrakter, der specificerer hvor meget kontakt, de forventes at have til den unge, hvilken afrapportering de skal give sagsbehandlere, hvilken dækning, de får til transportudgifter, osv.. Opgaven bliver derfor at lave en gensidig forventningsafstemning. Se evt. figur 3.2 på side 43 i 'håndbog om ungdomssanktionen' for en oversigt over koordinatorens opgaver.

Hvilke regler er der for aflønning af koordinatorer? Og kan kommuner få statsrefusion for ansættelsen af en koordinator?

Der er ikke en fast takst. Aflønningen er altid et forhandlingsspørgsmål mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Der henvises til bilaget i håndbogen, hvor der er opsat de punkter, der bør indgå i en aftale.

Mht. statsrefusion er det her relevant at se på DUT-refusionen og de vejledende takster for koordinatoren. Da der i forbindelse med vedtagelsen af loven fra statslig side er givet kompensation til kommunerne for de forventede udgifter gennem det generelle bloktilskud, sker der således ikke en direkte - hverken hel eller delvis - øremærket refusion af udgifterne til koordinatorer.

Handle- og opholdskommune

Når den unge flytter mellem kommuner

Sager vedrørende unge i ungdomssanktionen følger de almindelige regler for handle- og opholdskommune. Det er den kommune, hvor den unge nu bor, der er den unges nye handle- og opholdskommune.

En ny opholdskommune overtager tilsynsforpligtelsen og skal sørge for, at den unge har en koordinator. Det er den nye opholdskommune, der afholder udgiften til koordinator.

Indstilling til dommen

Kan manglende motivation hos den unge være grund nok til ikke at indstille til ungdomssanktion?

Motivation er ikke en forudsætning for at kunne blive indstillet til en ungdomssanktion. Det har netop været tanken, at første fase bl.a. skulle anvendes til at motivere den unge for forløbet. Det er vigtigt at have fokus på, hvorledes den unge kan blive motiveret for sanktionsforløbet. Ofte kan det være fordelagtigt at påbegynde motivationsarbejdet allerede i varetægtsperioden, og således inden første fase er begyndt.

Varighed og længstetider

Hvad tæller med ved beregning af sanktionens varighed og længstetider?

Hele ungdomssanktionsforløbet har en samlet varighed på 2 år fra den dag, der afsiges endelig dom.
De 2 år kan der ikke rokkes ved, med mindre den unge begår ny kriminalitet, og domstolene beslutter, at ungdomssanktionen skal forlænges med indtil 6 måneder. De 2 år (og i tilfælde af forlængelse, de 2 år og indtil 6 mdr.) ligger derfor helt fast.

Det betyder, at selvom den unge rømmer, varetægtsfængsles i en ny sag eller evt. afsoner en dom for et andet forhold, end det vedkommende fik en ungdomssanktion for, og at alt dette måske har en varighed på flere måneder - så ændrer det ikke ved, at ungdomssanktionen ophører præcis 2 år (evt. 2 år og indtil 6 mdr.) efter, den unge er idømt en ungdomssanktion.

I straffelovens § 74 a er der fastsat længstetid for det samlede institutionsophold på 1 år og 6 måneder. Længstetiden for den del af institutionsopholdet, der foregår i sikret regi udgør 12 måneder.
Er der sket en forlængelse af sanktionen, sker der ligeledes en forlængelse af længstetiderne på indtil 6 mdr. Når en kommune fx. skal beregne, om der kan ske en tilbageførsel af en ung til en sikret afdeling, skal der alene medregnes de perioder, hvor den unge har opholdt sig i sikret regi, som led i afviklingen af ungdomssanktionen. Hvis den unge har rømmet fra sikret regi, eller måske har siddet varetægtsfængslet i en ny sag, skal disse perioder ikke tælles med, når det vurderes, om der stadig er tid til en evt. tilbageførsel.

Faserne

Første fase

Hvornår er starttidspunkt for fase 1? (Endelig dom)

Svaret vil afhænge af den konkrete formulering i dommen. Hvis dommen er formuleret således at den domfældte
" - i to år fra endelig dom undergives tilsyn af kommune [...]"
indebærer det, at startdatoen ved beregningen af fase 1 er den dag, hvor fuldbyrdelsen af ungdomssanktionen er påbegyndt med anbringelse på en sikret afdeling. Det er kommunens ansvar at fuldbyrde en dom til ungdomssanktion, og fuldbyrdelsen vil tidligst kunne påbegyndes fra det tidspunkt, hvor dommen er endelig (dvs. når der er afsagt dom og en evt. ankefrist er udløbet, uden at dommen er blevet anket, jf. Retsplejelovens § 999 stk.1). Fuldbyrdelsen kan dog påbegyndes før udløbet ankefrist, hvis begge parter har givet afkald på anke.

Hvordan håndteres uledsaget udgang i fase 1?

Der er begrænsninger for,, hvad en sikret institution kan tillade i forhold til uledsaget udgang. Varigheden kan kun vare op til tre timer. Udgang kan tillades mere end tre timer, men med ledsager og uden overnatning. Mere omfattende udgang skal tillades af politimesteren.

Anden fase

Hvem er ansvarlig for at finde et egnet anbringelsessted i fase 2?

Det er den unges opholdskommune, som har ansvaret for at finde et egnet sted til den unge i anden fase.

Skal fase 2 institutioner have en særlig godkendelse til at modtage unge idømt en ungdomssanktion?

Nej, der er ikke et krav om, at institutionerne skal være godkendt til at have sanktionsdømte. Det er dog væsentligt, at anbringelsesstedet er i stand til at håndtere den unges problemer. Institutionen skal være godkendt efter de almindelige regler, og deres målgruppebeskrivelse skal være egnet og godkendt til at tage målgruppen.

Er det i fase 2 muligt at flytte en ung til et andet anbringelsessted, på trods af at handleplanen siger, at den unge skal være på det første anbringelsessted gennem hele fasen?

Anbringelsesstedet i fase 2 kan ændres, hvis det er hensigtsmæssigt for den unge. Der kan her træffes beslutning om ændret anbringelsessted. Hvis ordet 'indtil' anvendes i dommen, har man almindeligvis også mulighed for at påbegynde tredje fase tidligere end angivet i dommen.

Hvilke regler er der for, at unge kan rejse udenlands i fase 2?

Som udgangspunkt gælder der de samme regler for unge i ungdomssanktion, som for andre anbragte unge, og det er derfor opholdskommunen, der tager stilling til et sådant spørgsmål.

For en ung i anden fase er der ingen regler, der er til hinder for, at de sociale myndigheder kan give tilladelse til, at den unge rejser udenlands. De sociale myndigheder kan dog i deres beslutning inddrage overvejelser om, hvor vidt rejsen kan anses for uhensigtsmæssig for ungdomssanktionsforløbet (f.eks. ift. risikoen for at den unge bliver væk fra Danmark i længere tid end planlagt).

Tredje fase

Hvem har kompetence til tilbageførsel i fase 3, og hvem skal orienteres herom?

Det er kommunen (de sociale myndigheder), der træffer afgørelse om tilbageførsel. Ved tilbageførsel til sikret regi, skal der ske meddelelse til stedlig kommune samt driftsherren for institutionen.

Anklagemyndigheden involveres først ved evt. anmodning om domstolsprøvelse af afgørelse. Den unge skal have begrundelse samt vejledning om domstolsprøvelse.

Kan en ung påbegynde fase 3 tidligere end beregnet?

Ja. Det er dog en forudsætning, at det giver god mening i forhold til det hidtidige forløb, den unges parathed, osv..

Er der særlige krav til fase 3 (herunder anbringelse)?

I forhold til anbringelse på institution eller opholdssted i fase 3 kræver det, at det sker med samtykke fra den unge og forældrene. Dvs. at anbringelsen alene skal ske efter de almindelige regler i serviceloven.

Anbringelse på eget værelse eller udslusning vil derimod ikke stille samme krav, da rammerne ved disse anbringelsesformer er friere end på institution eller opholdssted. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på kravet om, at der ved fase 3's start skal være en konkret plan for påbegyndelse af beskæftigelse eller uddannelse.

Overførsler/tilbageførsler og ophør af sanktionen

Hvornår kan der ske en tilbageførsel?

Formålet med en tilbageførsel skal være i overensstemmelse med formålet med at idømme en ung en ungdomssanktion, dvs. at tilbageførslen skal være rettet mod at forebygge yderligere kriminalitet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at den unge ikke vil samarbejde med anbringelsesstedet.

Hvad er hjemmelsgrundlaget for afgørelse om tilbageførsel og fortsat anbringelse i sikret eller åbent regi under en ungdomssanktion?

Hjemmelsgrundlaget for en afgørelse om tilbageførsel til eller fortsat anbringelse på sikret afdeling eller åben døgninstitution, skal findes i dommen. I de flest domme vedrørende ungdomssanktionen, findes der en formulering, der lyder, at den unge skal efterkomme pålæg fra de sociale myndigheder om opholdssted, herunder tilbageførsel til eller fortsat anbringelse på sikret afdeling eller åben døgninstitution inden for de længstetider, der er afsat i Straffelovens § 74 a, stk. 2, pkt. 2.

Er der i dommen ikke en formulering med ovennævnte indhold, kan de social myndigheder i disse tilfælde evt. kontakte den pågældende anklagemyndighed og anmode om en fortolkning af dommen.

Hvem kan ophæve en ungdomssanktion?

En ungdomssanktion kan alene ophæves af domstolene jf. straffelovens § 89 a i forbindelse med ny kriminalitet. I forarbejderne til loven om ungdomssanktionen henvises der til, at dette kun kan ske, hvis den unge idømmes en ubetinget fængselsstraf for ny kriminalitet af ét års varighed eller mere. Kortere fængselsdomme vil således typisk medføre, at ungdomssanktionen afbrydes og forsættes efter afsonet fængselsstraf.

Kan en ung afsone en ubetinget fængselsstraf i stedet for at færdiggøre ungdomssanktionen?

En ungdomssanktion kan som udgangspunkt ikke ophæves og konverteres til en ubetinget fængselsstraf. Dette belyser blandt andet intentionen om, at de unge ikke kan 'blive smidt ud' af sanktionen, og at det er næsten umuligt at få den omgjort.

De unges rettigheder

Kan opholdsstederne regulere samvær med andre samt brug af mobiltelefon?

Det er kommunen (evt. børn og unge-udvalget), der træffer afgørelse om kontakt jf. Ankestyrelsens afgørelse, om hvorvidt en ung skulle have inddraget sin mobiltelefon. Anbringelsesstedet kan ikke træffe en sådan afgørelse. Men anbringelsesstedet kan have ordensregler, som regulerer hvor og hvornår de unge kan bruge deres mobiltelefoner. Helt at afskære den unge adgangen til kontakt er det dog Ankestyrelsens opfattelse, at anbringelsesstederne ikke har kompetencen til.

I pkt. 481 i vejledningen om særlig støtte til børn og unge og deres familier, er det beskrevet hvornår institutioner i enkeltstående situationer kan regulere samvær og kontakt. Hvis der generelt er brug for at regulere samværet, er det kommunen, som skal træffe afgørelse herom, eller børn og unge-udvalget ved afbrydelse af samværet.

Vejledningen om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Hvor længe står en ungdomssanktion på straffeattesten?

En ungdomssanktion står på straffeattesten tre år fra endelig dom.

Unge over 18 år

Kan man indstille til, at den unge overgår til kriminalforsorgen ved det 18. år?

Nej, unge som idømmes en ungdomssanktion forbliver i det sociale system, efter de fylder 18 år.

Gælder magtanvendelsesbekendtgørelsen også unge, som er fyldt 18 år?

Magtanvendelsesbekendtgørelsen på børne og ungeområdet er ikke afgrænset i forhold til alder, men i forhold til typer af anbringelsessted. Bekendtgørelsen omfatter således anbringelsessteder til børn og unge samt de børn og unge, der opholder sig her. Unge, der er fyldt 18 år, og som er på sikrede og særligt sikrede afdelinger, er således omfattet. Unge over 18 år på andre institutioner er omfattet, hvis der er tale om en efterværnsforanstaltning eller en foranstaltning efter Servicelovens § 52.

Serviceloven

Sidst opdateret 07/11 2016