Om risikoindikatorer

Viden om risikoindikatorer udgør et vigtigt grundlag for alle fagprofessionelle på området. Gennem arbejdet med risikoindikatorer i det forebyggende arbejde opnås også et tydeligere tværsektorielt fagligt sprog. Risikoindikatorerne kan ikke bruges til at forudsige, hvilke børn og unge der vil indgå i en gruppering. Men de kan vise, om den enkelte unge har en forhøjet risiko for at gøre det. Et målrettet arbejde med at bruge risikoindikatorer kan også hjælpe med til at skabe et blik for de beskyttende faktorer i den unges liv.

Arbejdet med at identificere børn og unge i risiko for at indgå i problemskabende ungegrupperinger kan med fordel tage afsæt i forskningsbaseret viden om indikationer på risiko.

Risikoindikatorerne udgør et vigtigt videngrundlag for alle fagprofessionelle på området. Samtidig skaber viden om risikoindikatorerne et fælles sprog mellem faggrupper, der er essentielt for et godt tværfagligt samarbejde om børn og unge.

De 50 væsentlige risikoindikatorer for børn og unge.

Anvendelse af risikoindikatorer

Forskning viser, at de fleste børn og unge, der er belastet af risikofaktorer i forhold til at indgå i problemskabende ungegrupperinger, rent faktisk aldrig indgår i en gruppering. Indikatorerne kan således ikke anvendes til at forudsige, hvilke børn og unge der indgår i grupperinger, men alene om et barn eller en ung har en forøget risiko. Tilstedeværelsen af indikatorerne hos det enkelte barn eller den enkelte ung er således tegn på, at der kan være grund til særlig opmærksomhed på udviklingen i forhold til barnet eller den unge.

Jo flere indikatorer hos barnet eller den unge, jo højere risiko. Indikatorerne er således prædiktive, i den forstand at jo flere indikatorer, der er til stede, jo større risiko for at indgå i en problemskabende ungegruppering. Det er dog vigtigt igen at understrege, at indikatorerne ikke kan bruges til at forudsige udviklingen for hverken det enkelte barn eller den enkelte unge eller for børn og unge i et bestemt boligområde.

Dynamiske, ikke-dynamiske og beskyttende faktorer

I litteraturen skelnes der mellem dynamiske og ikke-dynamiske risikofaktorer. Dynamiske faktorer er forhold, det er muligt at påvirke, fx uddannelse, mens ikke-dynamiske faktorer er forhold, det ikke muligt at forandre (dvs. statiske), fx køn.

Desuden anvendes begrebet beskyttende faktorer ofte i litteraturen. Beskyttende faktorer er forhold, der foreligger oftere hos børn og unge, der ikke bliver involveret i grupperinger. Det betyder altså, at tilstedeværelse af beskyttende indikatorer mindsker sand-synligheden for, at de pågældende børn og unge indgår i grupperinger, eller reducerer betydningen af risikofaktorerne. Beskyttende faktorer kan være såvel dynamiske som ikke-dynamiske.

En ikke-dynamisk beskyttende faktor er for eksempel pige (køn), mens en dynamisk beskyttende faktor for eksempel er barnet eller den unges trivsel. I det følgende fokuseres på risikofaktorer, da viden om beskyttende faktorer er mere begrænset og ofte an-vendes som risikofaktorernes modpol, fx pige/dreng.

Det er imidlertid væsentligt at fremhæve, at det entydige fokus på risikoindikatorer i redskabskassen bunder i formålet med redskabskassen. Redskabskassen skal understøtte kommunens arbejde med opsporing af – og ikke indsatser for – børn og unge i risiko for at indgå i problemskabende ungegrupperinger. Derfor skal det også fremhæves, at fokus på risikofaktorer i det efterfølgende arbejde med at afdække barnets eller den unges behov for indsatser med fordel kan suppleres med et tydeligt fokus på beskyttende faktorer, barnets eller den unges robusthed mv.

Både dynamiske, ikke-dynamiske og beskyttende faktorer for børn og unge i risiko omfatter også faktorer, der gør sig gældende for børn og unge i risiko for kriminalitet eller udsathed i øvrigt.
Strukturen i præsentationen af risikoindikatorer
Beskrivelsen af de 50 væsentlige risikoindikatorer er struktureret efter følgende seks dimensioner, der er kendt fra den børnefaglige undersøgelse på området for børn og unge med særlige behov.

  1. Udvikling og adfærd
  2. Familieforhold
  3. Fritidsforhold og venskaber
  4. Skole- og beskæftigelsesforhold
  5. Sundhedsforhold
  6. Andre forhold, herunder er angivet ikke-dynamiske faktorer.
Sidst opdateret 10/12 2015