De 50 risikoindikatorer

Se 50 vigtige risikoindikatorer, som alle bygger på forskningsbaseret viden indenfor både kriminalitet og udsathed i øvrigt. Indikatorerne er delt op i seks grupper, der matcher strukturen i den børnefaglige undersøgelse.

I det følgende foldes 50 væsentlige risikoindikatorer ud, men de beskrevne risikoindikatorer er ikke udtømmende. Risikoindikatorerne bygger på forskningsbaseret viden, og de omfatter også faktorer, der gør sig gældende for kriminalitet og udsathed i øvrigt.

Mere viden om risikoindikatorer for børn og unge 

Forskningen viser fx, at der er flere ligheder end forskelle mellem risikoindikatorer i barndommen for enkeltstående kriminelle og medlemmer af en rocker- og bandegruppering. Ti af risikoindikatorerne er fremhævet med *, hvilket markerer, at de optræder i noget af litteraturen om rocker- og bandemedlemmer og i arbejdet med opsporing af børn og unge i risiko for at indgå i problemskabende ungegrupperinger.

Indikatorerne for børn og unge i risiko for at indgå i problemskabende ungegrupperinger er struktureret indenfor de seks dimensioner, der kendes fra den børnefaglige undersøgelse.

Fold alle teksterne ud eller ind

1. Udvikling og adfærd

  • Svage prosociale værdier: Barnet/den unge udviser mangel på afstandtagen over-for norm- og regelbrud såsom at lyve, stjæle, udøve vold, udøve hærværk, ryge hash og pjække fra skole. 
  • Svag skamfølelse: Barnet/den unge har mindre tilbøjelighed til at blive flov eller føle skyld, hvis barnet/den unge bliver taget i at gøre noget forkert af en, som barnet/den unge kender. 
  • Aggressivitet: Barnet/den unge har lav selvkontrol og en fysisk eller verbal truende måde at håndtere situationer på. 
  • Høj impulsivitet: Barnet/den unge mangler evne til at udskyde behovstilfredsstillel-se, er eventuelt hyperaktiv og har lav selvkontrol i måder at håndtere situationer på.*
  • Positiv indstilling til kriminel adfærd: Barnet/den unge har en positiv eller accep-terende holdning til kriminalitet.
  • Færden i højrisikomiljøer: Barnet/den unge færdes på offentligt tilgængelige ste-der uden at foretage sig noget, er sent ude om aftenen eller natten og kommer på værtshuse og i hashklubber.* 
  • Lav empati: Barnet/den unge mangler evne til at leve sig ind i andres følelser, for eksempel når andre er kede af det.
  • Manglende konfliktløsningsevner: Barnet/den unge evner ikke at nedskalere eller opløse uenigheder eller konflikter.
  • Risikosøgende adfærd: Barnet/den unge tager chancer og fokuserer på mulighe-derne i sådan en grad, at det giver blinde pletter for potentielle trusler.*
  • Lav motivation og deltagelse: Barnet/den unge føler sig udenfor samfund, skole eller arbejdsliv og gider ikke rigtig at være en del af det.
  • Lavt selvværd: Barnet/den unge oplever ikke at være værdsat og ikke at have vær-di som den person, barnet/den unge er. 
  • Trist: Barnet/den unge er nedtrykt eller (små)deprimeret.

2. Familieforhold

  • Ung mor: Barnet/den unge er født af en ung mor, for eksempel yngre end 20 år. 
  • Manglende opsyn og kontrol fra forældrene: Der er begrænset viden hos foræl-drene om, hvor deres barn eller ung er, hvad de laver, og hvem de er sammen med.* 
  • Lavt uddannelsesniveau: Forældrene har grundskoleuddannelse som højest fuld-førte uddannelse, og især fars uddannelsesniveau er af betydning.
  • Lav indkomst: Forældrene har lav indkomst (fx nederste kvartil) igennem bar-nets/den unges opvækst, og især mors indkomstniveau er af betydning. 
  • Opvækst i særlig udsat boligområde: Et særlig udsat boligområde er for eksem-pel kendetegnet ved lav gennemsnitsindkomst, lav tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, lav uddannelsesgrad, høj andel dømte og høj andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.*
  • Bor i lejebolig: Familien bor i lejebolig (fremfor ejer- eller andelsbolig).
  • Dårlig relation til forældrene: Der mangler ømhed og varme eller er en negativ holdning til barnet/den unge. 
  • Dårlig relation mellem forældrene: Der er konflikter og anspændthed i relationen.
  • Straffet for kriminalitet: Forældrene er dømt for vold, ejendomsforbrydelser, eufo-riserende stoffer, våbenbesiddelse eller andet. 
  • Voldsofre: Forældrene har anmeldt en eller flere voldsforbrydelser. 
  • Skilt: De biologiske forældre har ikke samme bopæl.
  • Afgået ved døden: En biologisk forælder er afgået ved døden. 
  • Psykiatriske problemer: Forældrene har diagnoser eller medicineres for psykiske udfordringer.
  • Misbrug: Forældrene har et misbrug af hash, medicin, alkohol eller hårdere stoffer.

3. Fritidsforhold og venskaber

  • Gadeorienteret livsstil: Barnet/den unge opholder sig som oftest på gaden med venner og relationer. Gadeorienteret livsstil handler også om udvikling og adfærd (og eventuelt familieforhold).*
  • Kriminalitet blandt venner: Barnet/den unge har venner med omfattende erfaring med kriminalitet.
  • Fælles tilknytning til lokalområde: Barnet/den unge har typisk kendt vennerne fra barnsben som følge af tilhørsforholdet til det samme lokalområde. Det betyder for eksempel, at børnene/de unge er vokset op sammen, har gået i samme skole og har hængt ud de samme steder i fritiden.
  • Relation til ungdomsgruppering eller voksne kriminelle i rocker- og bandemiljøet: Barnet/den unge har personligt kendskab eller familierelation til personer med tæt relation til problemskabende ungegrupperinger/rocker- og bandegrupperinger. Ungdomsgrupper er hyppigere i nærområder med rocker- og bandegrupperinger eller har hyppigere kontakt til disse.*
  • Antisociale venner: Barnet/den unge udviser aggressivitet, impulsivitet, manglende skamfølelse og lignende.
  • Ulovlige rusmidler blandt venner: Barnet/den unge har venner med erfaring med ulovlige rusmidler og eventuelt misbrug. 
  • Begrænsede sociale relationer: Barnet/den unge har få relationer eller alene rela-tioner til én afgrænset gruppe. 
  • Manglende fritidsinteresser: Barnet/den unge har ingen fritidsaktiviteter.

4. Skole- og beskæftigelsesforhold

  • Højt fravær i grundskolen: Barnet/den unge har højt fravær i grundskoleårene.* 
  • Manglende kompetencegivende uddannelse: Den unge falder fra uddannelse eller deltager ikke i uddannelse i ungdomsårene. 
  • Lav trivsel i skolen: Barnet/den unge viser tegn på manglende deltagelse, mobning mv. eller lav selvoplevet trivsel i trivselsmålinger.* 
  • Hyppigt skoleskift: Barnet/den unge har ofte flyttet skole i løbet af grundskolen (fx mere end fire gange). 
  • Lav faglig formåen: Barnet/den unge klarer sig dårligt i undervisningen fagligt (fx lav score i nationale test eller afgangskarakterer).*
  • Ikke-alderssvarende klassetrin: Barnet/den unge går på et lavere klassetrin, end alderen tilsiger, eller har ikke gennemført afgangseksamen. 
  • Manglende fritidsjob: Barnet/den unge har ingen fritidsbeskæftigelse. 
  • Overførselsindkomst: Den unge modtager offentlig forsørgelse i længere perioder efter det fyldte 18 år.

5. Sundhedsforhold

  • Misbrug: Barnet/den unge har et misbrug af hash eller hårdere stoffer.
  • Vold eller misrøgt: Barnet/den unge har været udsat for vold eller andre typer overgreb, herunder seksuelle eller psykiske overgreb.

6. Andre forhold, herunder er angivet ikke-dynamiske faktorer

  • Køn: Dreng er en ikke-dynamisk faktor.
  • Etnicitet: Etnicitet er en ikke-dynamisk faktor, når den er sammenfaldende med etniciteten i grupperinger i lokalområdet.
  • Modtaget underretning: Kommunen har modtaget sociale underretninger fra borgere, dagtilbud, skole m.fl. om barnet/den unge.
  • Modtaget forebyggende foranstaltning: Barnet/den unge modtager forebyggende foranstaltninger jævnfør serviceloven. 
  • Været anbragt: Barnet/den unge har oplevet opbrud i familien og anbringelse. 
  • Sigtet eller straffet for kriminalitet: Barnet/den unge har været sigtet eller dømt for vold, ejendomsforbrydelser, euforiserende stoffer, våbenbesiddelse eller andet.
Sidst opdateret 07/11 2016