Forside > Unge > Kriminalitet > Redskaber > Problemskabende ungegrupperinger > Redskaber til opsporing af børn og unge i risiko > Vejledning til gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser

Vejledning til gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser

En spørgeskemaundersøgelse kan give værdifuld viden, hvis man vil konkretisere en problemstilling i arbejdet med unge, der er i risiko, eller undersøge borgernes oplevelser. Se trin for trin, hvordan I gør.

En spørgeskemaundersøgelse som ungeprofilundersøgelsen eller trygheds-profilundersøgelsen kan give værdifuld viden til medarbejdere, samarbejdspartnere samt ledere og politikere i kommunen. En spørgeskemaundersøgelse kan blandt andet aflive myter om borgernes oplevelser og kan bruges som grundlag for justering af økonomiske prioriteringer eller organisering eller til at forbedre indsatsen for børn og unge.  

Eksempler på spørgeskemaundersøgelser findes her:

Ungeprofilundersøgelsen

Tryghedsprofilundersøgelsen

Det er vigtigt at være opmærksom på, at undersøgelserne bygger på borgernes subjektive oplevelser, og at respondenter ikke altid ønsker at besvare spørgsmålene eller ikke svarer ærligt ved indsamling af viden om følsomme emner (som problemskabende ungegrupperinger). Der er derfor behov for at være opmærksom på, hvordan resultaterne fra undersøgelsen kan tolkes og anvendes.

En spørgeskemaundersøgelse kan gennemføres blandt alle borgere i en kommune, der er i målgruppen for det pågældende spørgeskema. Men den kan også gennemføres for en specifik gruppe, for eksempel en enkelt skole, et specifikt klassetrin eller et enkelt udvalgt boligområde.

Valget af, hvem og hvor mange der skal hentes information fra, afhænger helt af formålet med undersøgelsen. Det er derfor altid første skridt i gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse at gøre sig klart, hvad formålet med undersøgelsen er. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen tydeliggør blandt andet, til hvad og hvordan undersøgelsen skal anvendes.

Formålet med undersøgelsen sætter også rammen for, hvor høj den statistiske sikkerhed af resultaterne bør være. Det handler for eksempel om, hvor mange man skal spørge (det vil sige, hvor mange respondenter), hvordan man skal udvælge dem, der skal spørges (det vil sige totalundersøgelse eller stratificeret udvælgelse), og hvordan man kan få flere til at svare (det vil sige højne svarprocenten). Hvis formålet for eksempel er at skabe et beslutningsgrundlag til politikerne, er det ofte en god ide at sikre, at undersøgelsens resultater er pålidelige og gyldige.

Omvendt kan et formål med undersøgelsen også være at komme i dialog med beboerne om deres oplevelse af problemskabende ungegrupperinger i et boligområde. Her kan spørgeskemaet anvendes som en anledning til at stoppe beboerne på gaden og få svar på et par spørgsmål, der – sammen med dialogen – kan give en (ikke-statistisk pålidelig og gyldig) pejling/temperaturmåling på beboernes oplevelse. Samtidig kan dialogen skabe synlighed om, hvor beboerne kan henvende sig med information eller bekymringer, og at det er vigtigt, at alle voksne bidrager til opsporingen af børn og unge i risiko. Det anbefales at overveje fordele og ulemper ved en sådan dataindsamlingsmetode ud fra formålet med undersøgelsen, situationen i boligområdet mv.

I arbejdet med forberedelsen af undersøgelsen – og den efterfølgende anvendelse af resultaterne af undersøgelsen – er det en god ide at inddrage viden og ekspertise om gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser og tolkning af resultater af undersøgelsen.

§ Husk at være opmærksom på reglerne om datasikkerhed, hvis der behandles data om enkeltpersoner.

Arbejdet med at tilrettelægge en spørgeskemaundersøgelse omfatter typisk en række trin (der kun kort introduceres her):

1. Opstart:

Omfatter blandt andet fastlæggelse af formål, organisering af arbejdet, udarbejdelse af tidsplan og udarbejdelse af informationsmateriale om undersøgelsen.

2. Forberede dataindsamling:

Handler om at fastlægge spørgsmålene i spørgeskemaet, herunder eventuelle baggrundsspørgsmål om køn, alder, etnicitet mv. og eventuelt oversætte spørgeskemaet. Hvis det er spørgsmål, der ikke kommer fra et eksisterende spørgeskema, skal det afprøves, om spørgsmålene fungerer i praksis. Desuden handler det her om at identificere respondenterne og fastlægge henven-delsesmetoden, for eksempel via brev/mail eller gennem lærer/boligforening. Hvis der anvendes et særligt it-værktøj til spørgeskemaundersøgelser, skal spørgeskemaet sættes op heri og eventuelt udsendes herfra.

3. Gennemføre dataindsamling:

Handler blandt andet om at indsamle svarene fra respondenterne og eventuelt følge op på svarprocenten.

4. Analysere:

Afhængigt af formålet med og gennemførelsen af undersøgelsen kan analysen af resultaterne omfatte simpel sammentælling eller mere statisk avancerede analyser. Her indgår også sammenligning over tid, hvis undersøgelsen gentages, eller sammenligning på tværs mellem eksempelvis skoler og boligområder og med andre sammenlignelige kommuner og resultater på landsplan.

Tal fra skolesundhed.dk til sammenligning i forhold til ungeprofilundersøgelsen (åbner nyt vindue)

Tal for 2014 til sammenligning i forhold til tryghedsprofilundersøgelsen fra Politiets Tryghedsindeks - Resultater 2014 (åbner i nyt vindue).

5. Anvende resultaterne:

Indbefatter for eksempel formidling af resultaterne målrettet relevante parter, tolkning af resultaterne og beslutninger om eventuelle handlinger, som resultaterne giver anledning til.

Det er altid en god ide at søge viden om erfaringer andre steder i kommunen eller i andre kommuner, hvis man ikke har solid viden om og erfaring med gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser. Der findes flere vejledninger til, hvordan en (brugertilfredsheds)undersøgelse kan gennemføres afhængigt af formålet, for eksempel fra:

Flere leverandører af spørgeskemaværktøjer har også udarbejdet vejledninger.

Sidst opdateret 10/12 2015