7. Enkeltsagsprofil – logbogsskabelon til gadeplans- og ungdomsklubmedarbejdere

Logbogen er beregnet til, at en gadeplans- eller klubmedarbejder kan lave foretage systematiske optegnelser over enkelte børn eller unge, der vækker bekymring. Logbogen rummer både en kvalitativ og en kvantitativ del.

Struktureret og løbende opsamling på dialog med og observationer af børn og unge i risiko kan understøtte relationsarbejdet. Informationerne kan samles op i en logbogsskabelon, der er et dokument, hvor medarbejderne løbende kan notere begivenheder, observationer, udvikling for barnet eller den unge m.m. 

Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor skibets kurs og retning, vind- og vejforhold, fart og information, om kursen holdes eller skal justeres, løbende registreres.

Formålet med logbogen er at understøtte en systematisk tidlig opsporing.

Logbogsskabelonen kan understøtte dialogen mellem medarbejderne samt medarbejdernes egen hukommelse i forhold til status og udvikling for barnet eller den unge. På tværs af logbøger kan der samles op på risikofaktorer og udviklingen for eksempel for børn eller unge i et bestemt geografisk område. På den vis kan logbogsoptegnelserne understøtte solid viden og ledelsesinformation.

Enkeltsagsprofil – Logbogsskabelon til gadeplans- og ungdomsklubmedarbejdere (wordskabelon åbner i nyt vindue).

§ Husk at være opmærksom på reglerne om datasikkerhed, hvis der behandles data om enkeltpersoner.

Vejledning til anvendelse af logbogsskabelon

Logbogen kan anvendes til optegnelser for eksempel ugentlig af gadeplans- eller klubmedarbejderne. Der udarbejdes en logbog for hvert enkelt barn eller ung. Logbogen kan bruges ved deling eller overlevering af sager, samtidig med at den kan indgå i faglig supervision og ledelsessparring.

Skabelonen til logbogen består af to dele:

  1. En beskrivende kvalitativ del, der fokuserer på bandeholdninger og bandehandlinger, familieforhold, skole og arbejde, fritid og netværk, samarbejdspartneres observationer, barnets/den unges egen fortælling og en vurdering. Den beskrivende del kan over tid løbende suppleres med nye eller uddybende beskrivelser. 
  2. En mere kvantitativ del, der fokuserer på ni bekymringsforhold, jf. risikofaktorer såsom aggressiv adfærd og kriminalitet. Desuden indgår et åbent felt, hvor der kan tilføjes yderligere relevante bekymringsforhold. 

Risikofaktorerne scores på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er en høj grad af bekymring/risiko, og 5 er slet ingen bekymring/risiko. Gennem angivelse af dato for registreringen sikrer denne del af skabelonen, at medarbejderne kan følge op på, hvordan udviklingen er for barnet eller den unge – i forhold til mindre eller højere grad af bekymring.

50 væsentlige risikofaktorer

Når en fælles skabelon tages i anvendelse blandt en medarbejdergruppe,kan det være en god idé at sætte fokus på, at skabelonen anvendes på samme måde af medarbejderne. Herved understøttes blandt andet fælles sprog og videndeling blandt medarbejderne bedst. Her findes mere viden om, hvad der er vigtigt for at sikre fælles registreringspraksis blandt dem, som anvender logbogsskabelonen.

Vejledning til fælles registreringspraksis. 

Sidst opdateret 10/12 2015