5. Bekymringsprofil – Klassescreening til lærere og socialrådgivere

Bekymringsprofilen bruges til systematisk at screene hver enkelt elev i en klasse. Redskabet har et bredt socialt fokus og er beregnet til at identificere alle børn og unge, der er i risiko for mistrivsel. Der screenes udfra 14 bekymringsfaktorer.

En screening af alle børn med brug af en bekymringsprofil kan styrke en systematisk tidlig opsporingsindsats blandt børn, der vækker bekymring. Gennem en klassescreening af alle elever med et tværfagligt læringsmæssigt og socialfagligt blik kan der opnås en stærk faglig risikovurdering. 

Bekymringsprofilen består i systematisk at screene hver enkelt elev ud fra en række bekymringsfaktorer. Screeningen kan fx gennemføres årligt for hver enkelt elev på femte årgang. Formålet med redskabet er at identificere de børn, der er i risiko for social mistrivsel. Der er således et bredere fokus i dette redskab end på netop risikoen for at indgå i problemskabende ungegrupperinger.

Alle elever i klassen vurderes af lærer og socialrådgiver (sagsbehandler) i samarbejde ud fra 14 bekymringsfaktorer. Socialrådgiveren kan være en socialrådgiver på myndighedsområdet for børn og unge med særlige behov, en skolesocialrådigiver eller lignende. I forbindelse med gennemførelsen af den tværfaglige klassegennemgang skal der indhentes samtykke fra forældrene til udveksling af oplysninger.

Screeningredskabet er udviklet af Københavns Kommune i samarbejde med Oxford Research. Der findes mere viden om Københavns Kommunes redskab og anvendelse heraf på Københavns Kommunes:

Københavns Kommunes redskab og anvendelse (åbner nyt vindue).

Skabelonen til klassescreening findes her:

Bekymringsprofil - Klassescreening til lærere og socialrådgivere (wordskabelon åbner i nyt vindue).

§ Husk at være opmærksom på reglerne om datasikkerhed, hvis der behandles data om enkeltpersoner.

Vejledning til anvendelse af klassescreening

Der kan med fordel gennemføres en fælles introduktion til redskabet og anvendelsen heraf enten på tværs i kommunen eller på den enkelte skole. Introduktionen af redskabet kan tilrettelægges mere eller mindre omfattende. Eksempelvis alt efter hvilke erfaringer kommunen i forvejen har med tværfagligt samarbejde, fælles viden om bekymringsfaktorer samt anvendelsen af screeningredskaber. Samtidig kan en fælles introduktion være en god anledning til at sætte fokus på en ensartet forståelse og anvendelse af redskabet på tværs af faggrupper, skoledistrikter mv. Her findes yderligere overvejelser om, hvad der er vigtigt for at sikre fælles registreringspraksis blandt dem, der anvender klassescreeningen.

Vejledning til fælles registreringspraksis.

Det kan være en god ide på tværs i kommunen at beslutte, hvilken årgang screeningen gennemføres på. For eksempel kan screeningen gennemføres ved overgangen til mel-lemtrinet, eller hvis særlige forhold taler for en senere gennemgang ved overgangen til udskolingen.

Screeningredskabet er bygget op om 13 konkrete bekymringsfaktorer samt øvrige bekymrende forhold, der er én åben vurderingskategori. De i alt 14 vurderingskategorier kommer hele vejen rundt om eleven i forhold til de seks temaer i den børnefaglige undersøgelser:

  1. Udvikling og adfærd
  2. Familieforhold
  3. Fritidsforhold og venskaber
  4. Skole- og beskæftigelsesforhold
  5. Sundhedsforhold
  6. Andre forhold.

Vurderingen skal altid foretages med opmærksomhed på elevens relationer i forskellige kontekster (lærer, andre elever, venner og netværk udenfor skolen samt forældre og familie).

Redskabet bruges ved en klassegennemgang, hvor en eller eventuelt flere lærere fra børnenes/de unges klasseteam, socialrådgiver (herunder skolesocialrådgiver) og eventuelle andre ressourcepersoner, der kender børnene/de unge, deltager. Dialogen fokuseres i første omfang på at identificere børn og unge i risiko, og dermed er det først de efterfølgende dialoger, der skal handle om eventuelle indsatser for barnet eller den un-ge, der er vurderet i risiko.

Trin i anvendelsen

Anvendelsen af redskabet forudsætter en række trin, der kort er beskrevet nedenfor. Et eksempel på en mere uddybende vejledning fra Københavns Kommune findes her:

Vejledning fra Københavns Kommune til anvendelse af redskab (åbner i nyt vindue).

1. Forberedelse af screeningen

Det første trin er at planlægge processen for screeningen. Herunder skal der blandt andet udpeges en ansvarlig for screeningen, og der skal fastlægges et tidspunkt for gennemførelsen af screeningen. Desuden skal deltagerkredsen fastlægges. Som udgangspunkt deltager lærer og socialrådgiver, men det kan være relevant at overveje, om der allerede til en start er behov for andre deltagere for nogle eller alle elever, for eksempel SFO-pædagog, tidligere lærere, klassens øvrige lærere, PPR eller andre ressourcepersoner.


2. Information til forældre og indhentning af samtykke fra forældre til gennemførelse af screeningen

Det andet trin er at tilrettelægge information og eventuel inddragelse af forældrene i screeningen. Forældrene kan for eksempel informeres på et forældremøde, ved en forældresamtale eller skriftligt på intranettet eller postalt. Et eksempel på et informationsbrev til forældrene fra Københavns Kommune findes her:

Eksempel på informationsbrev til forældre (åbner i nyt vindue).

Det er kun lovmedholdeligt at gennemføre screeningen, hvis forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til udveksling af oplysninger. Forældrene skal derfor have udleveret og afleveret en samtykkeerklæring. Et eksempel på en samtykkeerklæring fra Københavns Kommune findes her:

Eksempler på samtykkeerklæringer (åbner nyt vindue).

3. Gennemførelse af screeningen: Vurdering af alle elever ud fra bekymringsfaktorer

Processen kan gennemføres ved, at hvert enkelt elev vurderes i forhold til hver bekymringsfaktor og eventuelle øvrige bekymrende forhold.

Vurderingen af hvert enkelt elev er grundlag for at opspore elever i risiko. Derfor er det væsentligt som del af vurderingen at overveje:

  • Om eleven har flere risikofaktorer. For eksempel flere end tre af de 13 faktorer. 
  • Om eleven har én alvorlig risikofaktor. For eksempel er faktoren ”tegn på vold eller misrøgt” i sig selv grundlag for at overveje en underretning. Eller én risikofaktor kan være så udpræget hos eleven, at det vækker bekymring. 
  • Om risikofaktorerne er kommet til udtryk i lang tid. 
  • Om der er en særlig problematisk kombination af risikofaktorer. For eksempel kan en dreng, der har venner med problematisk adfærd og samtidig har svært ved at løse konflikter m.m. være udtryk for en forhøjet risiko for at indgå i problemskabende ungegrupperinger.

Erfaringerne fra Københavns Kommune er, at denne del af vurderingen af alle elever i en klasse tager maksimum en time.

Der kan foretages en opsamling på vurderingen af klassen. Opsamlingen kan anvendes som ledelsesinformation. For eksempel kan opsamlingen foregå ved brug af en katego-risering i forhold til andelen af børn:

  • Hvor der ingen bekymring er.
  • Hvor der er mindre bekymringer, der giver anledning til videre overvejelser i skolere-gi.
  • Hvor der er nogen eller større bekymring, der giver anledning til videre overvejelser udenfor skoleregi, for eksempel på myndighedsområdet for børn og unge med særlige behov.

4. Konkretisering af bekymringer og ressourcer samt opfølgning på screening i forhold til elever og forældre

Det næste trin i vurderingen af den enkelte elev, der er vurderet i risiko, er at arbejde videre med at konkretisere og analysere barnets/den unges beskyttende faktorer og risikofaktorer. Herefter skal handling aftales i forhold til indsatser for børn på socialområdet, i skolen mv. Det kan for eksempel være, at der arbejdes hen mod et tværfagligt møde i forhold til § 49 a i serviceloven om SSD-samarbejdet. Der kan læses mere herom i Socialstyrelsens vejledning: Dialog om tidlig indsats.

Vejledningen: Dialog om tidlig indsats.

Desuden er det væsentligt at give forældrene en tilbagemelding efter screeningen. Købehavns Kommunes redskab omfatter også denne del.

Københavns Kommunes redskab om tilbagemelding (åbner i nyt vindue).

Sidst opdateret 02/11 2016