4. Risikoprofil – Risikoskala til SSP

Risikoprofilskalaen skal understøtte SSPs vurdering af børn og unge, der er i risiko for at indgå i problemskabende ungegrupperinger. Redskabet har fem niveauer.

En skala til risikoprofilering kan give fælles sprog og viden om risikoprofilen for de børn og unge, der færdes omkring eller i problemskabende ungegrupperinger. Risikoprofilen kan samtidig bidrage med overblik over omfang og karakteristika blandt disse børn og unge. 

Skalaen består af fem niveauer gående fra ingen risiko til medlemskab af en problemskabende gruppering. Formålet er at understøtte vurderingen af børn og unge i risiko for at indgå i problemskabende ungegrupperinger. Den vurdering foretages i et samarbejde mellem socialområdet, skoleområdet og politiet (SSP).

Niveau 1 indfanger børn og unge i risiko på grund af eksempelvis bekymrende adfærd eller risiko for fremtidig kriminalitet. Niveauet er nuanceret i tre underniveauer dels for at understøtte mere finmasket fælles viden og sprog om netop denne gruppes kendetegn, dels med henblik på at understøtte den tidlige og forbyggende indsats. Samtidig er nuanceringen fremfor selvstændige niveauer valgt med henblik på at skabe parallelitet til den niveaudeling, der i dag anvendes i flere kommuners SSP-samarbejder til skalering af kriminalitet.

Risikoprofileringsskalaen kan for eksempel anvendes til at understøtte dialogen på § 115-møderne, jf. retsplejeloven:

Retsplejeloven på retsinformation.dk (retsplejeloven åbner i nyt vindue).

Her giver skalaen alle samarbejdsparter fælles afsæt for dialogen om risikoen for det enkelte barn eller den enkelte unge.

Eksempelvis netværkskortlægninger kan bidrage med værdifuld viden i dialogen om risiko.

Risikoprofileringsskalaen findes her:

Risikoprofil - Risikoskala til SSP (wordskabelon åbner i nyt vindue).

§ Husk at være opmærksom på reglerne om datasikkerhed, hvis der behandles data om enkeltpersoner.

Vejledning til anvendelse af risikoprofileringsskala

Hvis kommunen i forvejen anvender en skala i forhold til kriminalitet, kan nærværende skala eventuelt supplere den eksisterende. For eksempel kan nuanceringen af niveau 1 om bekymrende adfærd eller risiko for fremtidig kriminalitet indbygges i den eksisterende skala. Nærværende skalas fokus på netop problemskabende ungegrupperinger kan også tilføjes den eksisterende skala, for eksempel ved for alle niveauer at markere, om der er tale om kriminalitet med eller uden tilknytning til problemskabende ungegrupperinger. Hvis en eksisterende skala anvendes, er det vigtigt, at alle parter i SSP-samarbejdet deltager i en eventuel nuancering, udbygning eller lignende af skalaen.

Risikoprofileringsskalaen består af fem niveauer, hvoraf niveau 1 er nuanceret i a, b og c. De fem niveauer spænder fra niveau 0, hvor der vurderes ikke at være nogen risiko, til niveau 4, hvor barnet eller den unge er medlem i en problemskabende ungegruppering og begår personfarlig kriminalitet med grupperingen. Niveau 4 handler således ikke om at understøtte forebyggelse og tidlig opsporing, idet der her er behov for indsatser såsom midlertidig handleplan i forhold til serviceloven samt exitpro-grammer. Alle niveauer er konkretiseret i redskabet.

Når en skala anvendes, er det afgørende, at der er et fælles billede af hvert trin i skalaen, så den anvendes så ensartet som muligt. Dette er særlig væsentligt for at sikre et fælles sprog, og for at informationerne kan anvendes til at skabe overblik over eksem-pelvis omfang og karakteristika ved børn og unge i et lokalområde. Her findes yderligere overvejelser om, hvad der er vigtigt for at sikre fælles registreringspraksis blandt dem, der anvender risikoskalaen.

Vejledning til fælles registreringspraksis

Sidst opdateret 11/12 2015