Forside > Unge > Kriminalitet > Redskaber > Problemskabende ungegrupperinger > Hvordan kan vi bruge redskabskassen i vores kommune?

Hvordan kan vi bruge redskabskassen i vores kommune?

Forebyggelse og tidlig indsats for børn og unge involverer et bredt spektrum af faggrupper i kommunen. Det kan være en god ide at evaluere den aktuelle praksis, når kommunen overvejer, om redskabskassen kan og skal kvalificere praksis.

Opsporing af børn og unge i risiko for at indgå i problemskabende ungegrupperinger er naturligt tilrettelagt som en integreret del af det forebyggende arbejde for børn og unge i kommunen. Det betyder, at der kan være behov for specifikt at sætte lup på netop den del af den forebyggende indsats, der vedrører opsporing af børn og unge i risiko for at indgå i problemskabende ungegrupperinger.

Redskaberne i redskabskassen kan supplere de redskaber i kommunen, der i forvejen anvendes blandt de forskellige faggrupper i det forebyggende arbejde. Det kan foregå ved at enten tilpasse eller erstatte eksisterende redskaber med redskaberne fra redskabskassen. Der kan også være behov for, at faggrupper, der i dag ikke anvender redskaber, begynder at anvende redskaber fra redskabskassen eller lader sig inspirere herfra.

Anvendelsen af redskaberne i redskabskassen – eller egne redskaber krydret med inspiration herfra – kan styrke det fælles sprog i kommunen, systematik, indblik i og overblik over børn og unge i risiko, ledelsesinformation m.m. Det er derfor relevant at overveje følgende spørgsmål for hvert af de ni redskaber i redskabskassen: Kan redskabet bidrage til at forbedre vores nuværende arbejde med at opspore børn og unge i risiko for at indgå i problemskabende ungegrupperinger?

Selvevaluering

Hvis kommunen vil sætte lup på arbejdet med børn og unge i risiko for at indgå i problemskabende ungegrupperinger, kan en mindre selvevaluering udgøre en god ramme. En selvevaluering omfatter en række spørgsmål. Gennemførelse af en selvevaluering skaber en struktureret ramme for dialog mellem de faggrupper i kommunen, der bidrager til forebyggelse og opsporing.

I dialogen om selvevalueringen får faggrupperne mulighed for at reflektere både over den samlede indsats i kommunen og over eget arbejde og ansvar for høj kvalitet. Selvevalueringen understøtter således den interne læring og kan bidrage til, at kvaliteten forbedres.

Selvevalueringsskemaet understøtter overvejelser såsom: Bygger opsporingsredskaberne på viden om risikofaktorer? Er der et fælles sprog om og fælles anvendelse af viden fra redskaberne på tværs af faggrupper? Anvendes redskaberne systematisk af faggruppen?

Udover refleksion om tilpasning af eksisterende redskaber eller ibrugtagning af nye redskaber kan selvevalueringen også give anledning til at se nærmere på, hvordan arbejdet med opsporing af børn og unge i risiko for at indgå i problemskabende ungegrupperinger overordnet set er organiseret på tværs af fagområder i kommunen. Organisering handler blandt andet om samarbejde mellem faggrupper, kommunikation, arbejdsgange og videndeling.

Der kan findes inspiration til indholdet i selvevalueringen i et selvevalueringsskema med refleksionsspørgsmål om status og forbedringsmuligheder her:

Selvevalueringsskema

Anvendelse af viden fra redskaberne

De ni redskaber indsamler information på forskellig vis, hvilket har konsekvenser for, hvordan viden fra de enkelte redskaber kan anvendes i arbejdet med at opspore børn og unge i risiko. Tilsammen kan de ni redskaber bidrage til at tegne et godt billede af børn og unge i kommunen, der er i risiko for at indgå i problemskabende ungegrupperinger.

For eksempel varierer graden af objektivitet eller subjektivitet i de data, der indsamles i de ni redskaber, og det varierer også, om anvendelsen af viden fra redskabet er målret-tet individ- eller gruppeniveauet.

Redskabet, der fokuserer på skolefravær, er et eksempel på, at der indsamles relativt objektive data, mens data, der indsamles om borgernes tryghed, bygger på mere subjektive oplevelser.

I forhold til anvendelsesniveauet er redskabet til bekymringsprofiler for elever målrettet individniveauet (men kan også anvendes på klasse- eller skoleniveau), mens redskabet til ungeprofiler er målrettet anvendelse på gruppeniveau.

Udover indsamling og anvendelse er der også andre forhold, der er afgørende for, hvordan viden fra redskaberne kan anvendes. For eksempel er det meget vigtigt at have ensartet registreringspraksis, hvis anvendelsen af data finder sted på aggregeret niveau til eksempelvis at tegne et billede af risikoprofilen i et bestemt boligområde eller bekymringsprofilen på tværs af skoler.

Det er således vigtigt at vurdere, hvordan viden fra hvert enkelt redskab kan anvendes.

Sidst opdateret 10/12 2015