Indberetningsmodel

Indberetningsmodellen kvalificerer arbejdet med dokumentationsmodellen i processen omkring handleplanen

Indberetningsmodellen forudsætter et tæt samspil mellem den kommunale sagsbehandler, som udarbejder handleplanen, og anbringelsesstederne, der er ansvarlige for opfølgningerne. Ved at følge denne model kan arbejdet med dokumentationssystemet kvalificere arbejdet i processen omkring handleplanen.

Helt konkret betyder det, at hver ung som minimum skal registreres i systemet:

  • Inden indskrivning - indskrivningsskema (inddeling i risikogrupper med henblik på at vælge det bedste anbringelsessted til netop denne unge).
  • 3 måneder efter indskrivning - afklaringsskema (endelig inddeling i risikogrupper - kvalificering af indskrivningsskema, baseline for målinger).
  • Herefter skal der registreres hver 6.måned - opfølgning (som led i opfølgningen på § 140-handleplan).
  • Ved udskrivning fra anbringelsesstedet - udskrivning. 


Model over indberetningen til dokumentationsprojektet

I modellen er det myndighedsbehandleren, evt. i samarbejde med et screeningsteam, der har ansvaret for at udfylde indskrivningsskemaet inden valget af anbringelsessted, så den unges problemtyngde og problemstillinger kan indgå i valget af anbringelsessted. Herefter er det anbringelsesstedet, der har ansvaret for at udarbejde opfølgningsskema(er) og udskrivningsskema - i dialog med myndighedsbehandleren. Ved alle skemaudfyldelser bør den unge og dennes forældre inddrages i udfyldelsen.

Indberetningsmodellen er en minimumsmodel. Anbringelsesstederne kan således indberette oftere, hvis det giver mening i deres daglige arbejde med de unge.

Sidst opdateret 24/04 2015