Resultater og erfaringer for MultifunC

Den gennemsnitlige risikovurdering for unge, der har modtaget MultifunC-behandling, er mere end halveret. Over halvdelen af de unge viser så lave problembelastninger, at de er blevet vurderet til ikke at have behov for særskilte tiltag.

Resultater

I Norge og Sverige eksisterer der flere MultifunC-institutioner, og der er effektstudier i gang, som forventes afsluttet ultimo 2013. De foreløbige evalueringer fra Norge viser, at ca. 220 unge har modtaget MultifunC-behandling, hvoraf 68 % har gennemført behandlingen (inklusiv opfølgning) og mellem 70 – 80 % af de unge efterfølgende fungerede uden misbrug og kriminalitet, boede hjemme eller i egen bolig, var i aktivt skole- eller arbejdstilbud og havde betydelige forbedringer i adfærd og funktion. Den gennemsnitlige opholdstid på institutionen var 6 1/2 måned og den gennemsnitlige behandlingstid inklusiv opfølgningsperioden har været ca. 11 måneder.

Læs mere om nordiske erfaringer her (åbner nyt vindue)

I Norge foretog man i 2011 undersøgelse af risikovurdering ved indskrivning og udskrivning for samtlige unge, der havde været placeret på 4 af de 5 norske MultifunC-institutioner siden opstarten i 2005. Undersøgelsen viste, at den gennemsnitlige risikovurdering målt ud fra YLS/CMI var mere en halveret, og ca. 60 % af de unge viste så lave problembelastninger, at de blev vurderet til ikke at have behov for særskilte tiltag. Ved indskrivning lå den gennemsnitlige score, målt ud fra YLS/CMI på 26 af 42 mulige, mens tallet ved afslutning af opfølgningsperioden var faldet til en score på 10 ud af 42 mulige. Tilsvarende undersøgelser blev gjort i Sverige med lignende resultater.

Der er endnu ingen evalueringer af MultifunC i Danmark. MultifunC er dog sammensat af metoder, der hver især er dokumenterede.

Hjemmeside for MultifunC-Midt

Du kan læse om 6 danske kommuners beskrivelser af konkrete erfaringer med dokumenterede metoder heriblandt MultifunC.

Kommunerne fortæller

Sidst opdateret 15/12 2015