Baggrund for Efterværnspakken

Tidligere anbragte unge oplever flere udfordringer i overgangen til voksenlivet end deres jævnaldrende, der ikke har været anbragte.

Baggrunden for den samlede pakke af efterværnsinitiativer er, at forskning peger på, at tidligere anbragte unge har en større risiko for at opleve vanskeligheder i forbindelse med overgangen til voksenlivet end deres jævnaldrende.

Udfordringerne optræder også hos andre unge, men er for de tidligere anbragte unge komplekse og består af flere sammenhængende faktorer.

De udfordringer, tidligere anbragte unge oplever i forbindelse med overgangen fra anbringelse til en selvstændig voksentilværelse, viser sig som ustabile boligforhold, svagt eller manglende netværk, ensomhed, ringere fysisk sundhed end deres jævnaldrende, højere risiko for misbrug, psykiske lidelser og ikke mindst signifikant ringere chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Desuden er der en række konkrete udfordringer i forhold til at mestre dagligdags beslutninger.

I det følgende uddybes nogle af disse udfordringer.

Praktiske færdigheder

Mange tidligere anbragte unge mangler almindelige hverdagsfærdigheder i forhold til indkøb, madlavning, forvaltning af egen økonomi, udfyldelse af skemaer og blanketter samt viden om rettigheder og pligter i samfundet generelt. Ud over de personlige problemer, som mange af de unge har, skal de derfor erhverve sig viden og tillære sig færdigheder, der skal læres fra bunden ved anbringelsens ophør.

Skolegang

Forskningen peger på, at langt færre anbragte unge modtager undervisning på en almindelig folkeskole end andre unge. Samtidig går anbragte børn oftere på et lavere klassetrin end deres alder tilsiger. Undervisningen foregår ofte på små interne skoler på anbringelsesstederne, hvor man lægger større vægt på udviklingen af personlige og sociale kompetencer hos børnene og i mindre omfang på indlæring af faglige kompetencer.

Uddannelse

Anbragte børn har langt større risiko end andre børn for at blive lavt uddannede eller ufaglærte som voksne, også selvom der kontrolleres for forældrenes uddannelsesniveau, køn og etnicitet. Forskningen viser, at mens 50 % af 21-årige mænd i almindelighed har en såkaldt erhvervskompetencegivende uddannelse, så gør det samme sig gældende for kun 15 % af de 21-årige, der tidligere har været anbragt. For kvinders vedkommende har 58 % en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens dette kun gælder for 21 % af de tidligere anbragte kvinder.

Beskæftigelse

Forskningen viser, at beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt tidligere anbragte. Mens 72 % af 21-årige mænd i almindelighed er i beskæftigelse (fraregnet de, som uddanner sig), så gør det samme sig gældende for kun 48 % af de 21-årige tidligere anbragte mænd. For kvinders vedkommende er 68 % i beskæftigelse, mens det samme gør sig gældende for kun 41 % af de tidligere anbragte kvinder.

Netværk

Anbragte unge har i modsætning til andre unge, der flytter hjemmefra, ikke altid andre til at hjælpe sig. De unge vurderer selv betydningen af at have et støttende netværk som afgørende for den gode overgang til voksenlivet. Det handler for den unge om, at der på trods af det eksistentielle brud, som anbringelsen i udgangspunktet repræsenterer, fastholdes forbindelser mellem den unge, plejefamilien eller anbringelsesstedet og forældrene. Desuden at de unge introduceres for og udvikler nye netværk og almindelige fællesskaber, samt modtager støtte i forbindelse med uddannelse og integration på arbejdsmarkedet.

Efterværnstilbud

Forskningen peger på, at tidligere anbragte unge, som modtager en efterværnsindsats, klarer sig bedre end tidligere anbragte unge, som ikke modtager efterværn. Meget tyder på, at efterværnstilbuddet er mest effektivt, hvis det er tilrettelagt fleksibelt i forhold til de unges behov, både hvad angår bredden af tilbuddet og i forhold til intensiteten over tid.

Sidst opdateret 16/04 2015