Ungdomsaktionen: Effektevaluering af en styrkelse af sanktionen

Effektevaluering foretaget af Justitsministeriets Forskningskontor fra 2013 af en styrkelse af ungdomsaktionen

Ungdomssanktionen blev indført med virkning fra den 1. juli 2001 ved lov nr. 469 af 7. juni 2001 om ændring af straffeloven og lov om social service. Indholdet i ungdomssanktionen er sidenhen blevet styrket via en ændring af lov om social service, som trådte i kraft d. 1. august 2007. Denne lovændring indebærer et øget fokus på skole og beskæftigelse samt tilknytning af en koordinator til de un-ge under sanktionens forløb med henblik på sikre henholdsvis større grad af kontinuitet og øget ind-dragelse af de unge og deres forældre i sanktionens forløb og målsætninger.

Der er tidligere foretaget flere undersøgelser af ungdomssanktionen, herunder en undersøgelse af sanktionens kriminalpræventive effekt foretaget af Justitsministeriets Forskningskontor i 2009.1 På baggrund af forslag fra Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet, fremsat i betænkning nr. 1508 ”Indsatsen mod ungdomskriminalitet,” blev det besluttet, at ungdomssanktionen på ny skulle evalueres med henblik på at se på betydningen af ændringerne fra 2007.

Rambøll har i 2012 evalueret sanktionen med fokus på implementeringen af ændringerne,2 mens der i denne evaluering ses på, hvorvidt sanktionens kriminalpræventive effekt er ændret efter sanktionens styrkelse i 2007. Kom-missionen kom samtidig med forslag om, at det undersøges, hvorvidt der er forskel i recidivet blandt unge, der har været i et sammenhængende forløb i samme organisatoriske regi, i forhold til unge, der har gennemført et ungdomssanktionsforløb på institutioner uden organisatorisk sammenhæng. Denne sammenhæng mellem kontinuitet i sanktionens forløb og de unges recidiv indgår ligeledes i evalue-ringen som en del af en deskriptiv analyse af andelen, der begår ny kriminalitet.


Hent publikationen