Undersøgelse af socialtilsynets afgørelser om sanktioner

Socialstyrelsen har i foråret 2016 undersøgt kvaliteten af de fem socialtilsyns afgørelsesskrivelser om påbud og vilkår for godkendelse. Samlet set viser undersøgelsen, at der er behov for at løfte kvaliteten på området.

Landets fem socialtilsyn har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med generelt godkendte plejefamilier og sociale tilbud.

Socialstyrelsen skal følge og understøtte, at der blandt andet sker en systematisk og ensartet varetagelse af opgaven og skal løbende følge praksis i socialtilsynet, herunder at foretage stikprøver. Det er som led i dette arbejde, at Socialstyrelsen har lavet undersøgelsen. Undersøgelsen vedrører kvaliteten af de fem socialtilsyns afgørelsesskrivelser om sanktioner, dvs. om påbud og vilkår for godkendelse.

Fokus på kvaliteten af afgørelsesskrivelserne

Undersøgelsen er baseret på en stikprøve på 160 afgørelsesskrivelser på tilbudsområdet og fokuserer på kvaliteten af skrivelserne, herunder særligt begrundelser og overvejelser bag iværksættelsen af vilkår og påbud.

Samlet set vurderes det i undersøgelsen, at der er behov for at løfte kvaliteten på området.

Socialstyrelsen skal ikke føre tilsyn med, om socialtilsynenes praksis er i overensstemmelse med loven. Undersøgelsen har derfor haft fokus på afgørelsesskrivelsernes kvalitet og ikke på, om afgørelserne i de konkrete sager har været korrekte.


Hent publikationen