Undersøgelse af den landsdækkende behandlingsindsats til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Undersøgelse af behandlingen af voksne, der har senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Undersøgelsen er gennemført i perioden 2013-14.

En undersøgelse viser, at de regionale senfølgecentre har succes med at behandle voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.

Det konkluderes, at den psykologiske behandling, der tilbydes voksne med senfølger, har en gavnlig effekt. Antallet af borgere med posttraumatisk stress blev således halveret i løbet af et års intensiv behandling.

Undersøgelsen viser også, at der er sket en bedring i forhold til deltagernes oplevelse af social støtte, selvværd og deres anvendelse af effektive mestringsstrategier.

Det er Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet, der har gennemført undersøgelsen som led i Socialstyrelsens evaluering af de regionale senfølgecentre. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 2013-2014 og er publiceret som et dansk resumé af to videnskabelige artikler om ofre for seksuelle overgreb i barndommen.

De regionale senfølgecentre blev igangsat af satspuljepartierne i 2013 som et forsøgsprojekt, der løb frem til udgangen af 2015.


Hent publikationen