Udviklingen og revideringen af Opsporingsmodellen

Baggrundsrapport om den reviderede udgave af en model til opsporing af børn med begyndende vanskeligheder. Rapporten udgives som led i et forskningsprojekt.

Rapporten udspringer af et forskningsprojekt om opsporing af børn med begyndende vanskeligheder. Målet i projektet har været at udvikle brugbare metoder og redskaber til at identificere børn i en udsat position. Projektet skal forene eksisterende viden fra forskningsfeltet med den praktiske viden hos ansatte i sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner og skoler. 

Som led i projektet, der blev igangsat i 2010, blev der udviklet en opsporingsmodel, der blev afprøvet i fem projektkommuner og senere evalueret både internt og eksternt.

Opsporingsmodellen er senere blevet revideret og videreudviklet. Formålet med den foreliggende rapport er at beskrive den gennemførte revidering og de ændringer af modellen, den medførte.

I rapporten gøres der rede for følgende:

  • Udviklingen af en opsporingsmodel i 2010 (kap. 1)
  • Revideringen af den samlede model i 2014/15 (kap. 2)
  • Revideringen af de fire enkelte metoder i modellen (kap. 3)
Målgruppen for den reviderede opsporingsmodel er de 0-6-årige børn, og er derfor først og fremmest målrettet fagpersonerne i sundhedspleje, dagpleje, vuggestuer og børnehaver.


Der er tidligere udarbejdet en række udgivelser i forbindelse med projektet, herunder også en en guide med en beskrivelse af den reviderede model samt arbejdsbeskrivelser om anvendelsen af de enkelte metoder i modellen.

Læs mere om projektet og de tidligere udgivelser 


Hent publikationen