Pladskrav og indretning til svært overvægtige personer - en vejledning

Vejledningen indeholder anbefalinger til pladskrav på baggrund af 129 afprøvede forflytninger i soveværelse- og sengestue samt toilet/badeværelse.

Alle forflytninger i testsituationerne blev afprøvet med to personer, der vejede henholdsvis 205 og 250 kg og som illustrerede forskellige funktionsniveauer. Foruden forflytningerne er også kørsel og vending med relevante hjælpemidler, både med og uden personvægt, beskrevet og illustreret i vejledningen.

Desuden indeholder vejledningen anbefalinger til indretning og konstruktion af fremtidig byggeri, som tager højde for den nødvendige plads og de konstruktionsforhold, som en svært overvægtig person kræver. Fx finder man anbefalinger vedrørende gulve, loft og vægge, døråbninger og døre samt for inventar i toilet og baderum.

Vejledningen henvender sig til sundhedsfagligt personale og sagsbehandlere, men også til bygherrer og arkitekter for fremtidige byggeprojekter.


Hent publikationen