Forside > Udgivelser > Metodekatalog - inspiration til udvikling af tilbud og aktiviteter til yngre personer med demens

Metodekatalog - inspiration til udvikling af tilbud og aktiviteter til yngre personer med demens

Dette metodekatalog er tænkt som inspiration til udvikling af tilbud og aktiviteter til yngre personer med demens. Kataloget er udarbejdet på baggrund af erfaringerne fra en række projekter, som har modtaget tilskud fra en pulje til udvikling af dag- og aktivitetstilbud til yngre personer med demens.
Metodekatalog - inspiration til udvikling af tilbud og aktiviteter til yngre personer med demens

Mange vil uvilkårligt tænke på ældre mennesker, når de hører om demens. Men sygdommen kan ramme yngre personer helt ned til 30 års alderen. Denne yngre gruppe af personer med demens har der eksisteret sparsom viden om, ligesom der har været få dag- og aktiveringstilbud målrettet yngre personer med demens.

Dette var baggrunden for, at Regeringen og Dansk Folkeparti i sommeren 2003 indgik en aftale om at etablere ’Puljen til dag- og
aktiveringstilbud til yngre personer med demens’. Der blev afsat 13 millioner kr. til udvikling og etablering af dag- og aktiveringstilbud
til yngre demente i aldersgruppen 45-65 år. 22 projekter fordelt over hele landet fik efterfølgende bevilliget støtte til blandt andet at gennemføre aktiviteter og oprette væresteder for yngre personer med demens i perioden 2005-2006.

Målet med puljen har været, at:

  • Forhindre social isolation hos yngre
  • demensramte personer
  • Skabe meningsfyldte aktiviteter for
  • målgruppen
  • Skabe tilbud og aktiviteter, der er
  • fleksible både indholdsmæssigt og over
  • døgnet
  • Medvirke til at pårørende aflastes

De fleste af projekterne er nu afsluttet, og i forbindelse med den afsluttende evaluering har de 22 projekter bidraget med deres erfaringer og gode råd. Det er dem, der videregives i dette katalog, og som fremadrettet kan anvendes som inspiration i arbejdet med at
etablere og udvikle tilbud og aktiviteter for yngre personer med demens.


Hent publikationen