Konsekvenser ved anvendelse af reminiscens

Rapporten beskriver de resultater, som et randomiseret interventionsstudie fandt ved anvendelse af reminiscens hos de deltagende danske plejeenheder.

Reminiscens er en psykosocial pleje-/omsorgsmetode, der siden begyndelsen af 1980’erne har været anvendt i plejen af ældre.

Reminiscensmetoden kan defineres som en ’systematisk anvendelse af minder og erindringer som et bidrag til at genopvække eller forstærke følelsen af personlig identitet og selvværd hos svage ældre, herunder mennesker med demens’. (1)

Blandt ledere og ansatte inden for social- og sundhedsområdet er der stigende interesse for reminiscensmetoden og dens mulige bidrag til den daglige omsorg af ældre personer.

En vurdering af metodens konsekvenser ud fra nuværende erfaringer er dog vanskelig, da der ikke er nogen standardtilgang til håndteringen og anvendelsen af reminiscens på social- og sundhedsområdet. Således anvendes metoden med forskellige formål, på forskellige målgrupper og med forskellige implementeringsformer.

På baggrund af den store variation i den måde, hvorpå reminiscens er blevet anvendt, samt at der kun eksisterer få systematiske studier på området, er evidensen for metodens virkning som pleje/omsorgsmetode begrænset. Nærværende randomiseret interventionsstudie blev derfor igangsat for at undersøge konsekvenserne ved anvendelse af reminiscens på danske plejeenheder.

Undersøgelsen blev gennemført som et randomiseret interventionsstudie. Dette blev gjort, så resultater fra de enheder, der fik implementeret reminiscens, kunne sammenlignes
med enheder, der fortsatte med den sædvanlige pleje. Tanken ved denne tilgang er, at eventuelle forskelle mellem de to grupper afspejler brugen af reminiscens. Denne tilgang til evaluering af et tiltag er en sjælden anvendt metode inden for det sociale forskningsområde i Danmark.


Hent publikationen