Interventionscenter ved partnervold. Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt

Interventionscenter ved partnervold er et rådgivningstilbud til mennesker, der er udsat for eller udøver partnervold, som har kørt på forsøgsbasis. Socialstyrelsen har evalueret projektet.
Interventionscenter ved partnervold

Interventionscenter ved partnervold har været et forsøgsprojekt i perioden 1. januar 2013 til 30. april 2015 og blev implementeret af Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) og Dialog Mod Vold (DMV) i samarbejde med Østjyllands Politikreds. Interventionscentret blev finansieret af satspuljemidler.

Projektet tilbød afklarende rådgivning til mennesker, der enten var udsat for vold af deres partner eller selv udøvede partnervold. Brugerne af Interventionscentret blev visiteret til tilbuddet, efter at de havde været i kontakt med politiet.

Resultater

Evalueringen viser, at de voldsudsatte efter rådgivningsforløbet har oplevet frihed, tryghed og handlemuligheder i signifikant højere grad end før. Undersøgelsen tyder desuden på, at voldsudsatte og voldsudøvere, der har fået rådgivning i interventionscentret, er blevet opsporet og dermed har fået hjælp tidligere i voldsforløbet, end voldsudsatte og voldsudøvere, der har fået andre tilbud. Det er altså sandsynligt, at Interventionscentret har kunnet bidrage til at stoppe vold i et parforhold på et tidligere stadie end andre tilbud til målgruppen.


Hent publikationen