Helhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn. Til kommunalpolitikere og forvaltningsledelsen

Børn, som anbringes uden for hjemmet, ligner på mange måder hinanden. De kommer typisk fra familier, der er dårligere stillede end andre familier i forhold til uddannelse, arbejde, misbrug, psykiske problemer og kriminalitet. Børnene anbringes ofte som følge af forsømmelse, forældrenes misbrug eller psykiske problemer, barnets egne adfærdsproblemer eller skoleproblemer – og som følge heraf er de i risiko for at klare sig dårligt som voksne.
Helhed og sammenhæng for anbragte minoritetsbørn

Men på nogle måder har de etniske minoritetsbørn, der anbringes, nogle livsvilkår, der er forskellige fra etnisk danske børn. Der er en “etnisk dimension”, som handler om barnets kulturelle, religiøse og sproglige baggrund. Denne etniske dimension udgør en særlig udfordring, når man som plejefamilie skal sikre kontinuiteten og sammenhængen i barnets eller den unges liv.

Det er kommunernes opgave at sikre, at der findes plejefamilier, der er rustet til at have børn med etnisk minoritetsbaggrund i pleje. Under en anbringelse skal barnet have mulighed for at opretholde kontakten til sin familie. Og for de børn, hvor vanskelighederne i familien bliver løst, skal barnet kunne vende tilbage til sin familie.


Hent publikationen