Guide til forebyggelse af udadreagerende adfærd hos personer med demens i plejeboliger

Guiden beskriver en metode til at forebygge udadreagerende adfærd hos personer med demens i plejeboliger. Målet er blandt andet at styrke plejecentrenes faglighed og refleksion, for dermed at give medarbejderne mulighed for at øge trivslen for beboere med demens.
Guide til forebyggelse af udadreagerende adfærd hos personer med demens i plejeboliger

Metoden understøtter en systematisk og individuelt tilpasset indsats, baseret på indsigt i den nyeste viden om demens med fokus på den enkelte beboers behov.

Indsatsen for beboere med demens og udadreagerende adfærd er ofte en vanskelig faglig opgave. Både borgere med demens og arbejdsmiljøet har derfor gavn af en styrket indsats. Ledelsesmæssigt skaber metoden større sammenhæng mellem faglighed og organisering og ledelsens rolle bliver tydeligere.

Metoden til forebyggelse af udadreagerende adfærd er udviklet i samarbejde med ni plejecentre og bygger dels på centrenes egne erfaringer, dels på eksisterende international og national viden om metoder til fx pædagogik og kommunikation i forhold til udadreagerende adfærd. Syddjurs, Hillerød og Sønderborg kommuner, deltog med tre plejecentre hver i udviklingsprocessen.


Hent publikationen