Evaluering af førskoleprogrammet HippHopp

Som led i afprøvningen af førskoleprogrammet HippHopp er der iværksat en evaluering, som gennemføres af Rambøll Management Consulting.
Evaluering af førskoleprogrammet HippHopp

Socialstyrelsen og Horsens, Sønderborg, Varde og Helsingør kommuner har i perioden 2009-2011 afprøvet førskoleprogrammet HippHopp. HippHopp er en tilpasset dansk udgave af det internationale program Hippy. Programmet har til formål at understøtte, at børnene i programmet bliver parate til skolestart, så de på lige fod med deres klassekammerater kan håndtere skolestarten og de nye udfordringer, der knytter sig hertil.

HippHopp er et program for førskolebørn og deres forældre, hvor der primært arbejdes i
hjemmet. Programmet er struktureret om forskellige elementer, som skal hjælpe forældrene i at
understøtte læring i hjemmet gennem aktiviteter med børnene.

Programmet forløber over 30 uger i barnets sidste år i børnehaven. Programmet begynder i oktober og afsluttes med en afslutningsfest i maj. Der er i hver af de fire kommuner gennemført to hold med HippHopp.

Formålet med evalueringen er:

  • at belyse det oplevede udbytte og effekten af programmet i forhold til de målsætninger, der er opstillet for programmet, dvs. at hjælpe forældrene til at understøtte børnenes udvikling.
  • at belyse implementeringen og anvendelsen af programmet med henblik på at indsamle viden, som kan nyttiggøre i en fortsat tilpasning og bredere implementering af programmet i en dansk sammenhæng.

Hent publikationen