Evaluering af diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet - afsluttende hovedrapport

Socialstyrelsen har fra 2007-2010 fået foretaget en evaluering af diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet. Dette er den afsluttende hovedrapport.

Oxford Research har gennemført evalueringen af den ny mulighed for diplomuddannelse på børne- og ungeområdet. Evalueringen afdækker hovedresultaterne fra de fem evalueringsfaser,
der blev igangsat i efteråret 2007, og som inkluderer uddannelsens progression til og med efteråret 2009. Særlige aktivitets- og støttemuligheder, der er oprettet specifikt i forbindelse med uddannelsen, bliver ligeledes evalueret i nærværende rapport.

Evalueringens hovedfokus er på de studerende, som påbegyndte uddannelsens første årgang i efteråret 2007 (herefter E07). Disse studerendes oplevelser og vurderinger af uddannelsen er udgangspunktet for den samlede evaluering. Men også de studerende, der er startet på de senere årgange er inkluderet i evalueringen. Udover de studerende indgår underviserne, de udvidede studievejledere og senere i forløbet de studerendes ledere og kolleger som datakilder i evalueringen. Desuden er inputs fra den afsluttende
udviklingskonference om uddannelsen i januar 2010 løbende inddraget i rapporten.


Hent publikationen