Erfaringsopsamling af de danske børnehuse

Børnehusenes samarbejdspartnere oplever, at det tværsektorielle samarbejde i børnehusene bidrager til en høj kvalificeret indsats i sager om overgreb mod børn og unge. Det viser erfaringsopsamling af børnehusenes første år i drift.

Børnehusene i Danmark leverer en højt specialiseret og tværsektoriel indsats i sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. I børnehusenes mødes involverede myndigheder og koordinerer deres indsatser, så forløbet tilrettelægges så skånsomt for barnet som muligt.

Erfaringsopsamlingen af børnehusenes første år i drift belyser de involverede myndigheders erfaringer med den tværsektorielle samarbejdsmodel, som danner grundlag for indsatsen i børnehusene.

Erfaringsopsamlingen viser at de første erfaringer med børnehusene og den tværsektorielle samarbejdsmodel overordnet set er positive. De adspurgte myndigheder oplever, at det tværsektorielle samarbejde bidrager til en kvalificeret og skånsom indsats overfor de børn og unge, som har været udsat for overgreb.

Derudover afdækker erfaringsopsamlingen en række udviklingspunkter i det fremadrettede børnehussamarbejde.


Hent publikationen