Børns oplevelser af børnehusene

Børn, der har været i et børnehus i forbindelse med en sag om vold eller seksuelle overgreb, beskriver deres oplevelse af at komme i børnehuset som positiv. Det viser en undersøgelse foretaget af Børnerådet.

Børnerådet har interviewet seks børn, der har været i et børnehus i forbindelse med en sag om overgreb. Undersøgelsen giver et børneperspektiv på børnehusenes formål om at yde en skånsom indsats overfor børn og unge, der er udsat for overgreb.

I undersøgelsen spørges børnene om deres oplevelse af at komme i et børnehus. Børnene fortæller blandt andet om mødet med de voksne, de fysiske rammer og deres oplevelser af at blive videoafhørt.
Overordnet set har børnene en positiv oplevelse af børnehusene. Børnene fremhæver, at det hjalp at komme i et børnehus og tale med en voksen om det, og at de voksne opleves som søde og omsorgsfulde.
Børnene kommer desuden med en række anbefalinger til forbedringer.


Hent publikationen